Dagsorden og referat af møde den 27. februar 2020

Dagsorden Skoleforum den 27. februar 2020 kl. 18.00 – 21.00 på Ballerup Rådhus mødecenter A lokale nr. 3.
- Mødet indledes med spisning i mødelokalet
1. Velkommen og præsentation af Skoleforum ved borgmester Jesper Würtzen
- En præsentationsrunde – og særligt velkommen til de nye medlemmer af Skoleforum
2. Orientering om arbejdet med modeller for bedre vikardækning af planlagt lærerfravær
- Måløvhøj Skole fortæller om skolens arbejde forskellige modeller for vikardækning
– med gensidig inspiration som formål
Ballerup Kommune ønsker at nedbringe behovet for og anvendelsen af vikarer i folkeskolen.
Parterne ønsker derfor at igangsætte en analyse af mulige modeller, herunder både i forhold til organisering og planlægning af skoledagen samt kvalificering af den undervisning der foregår, når det er nødvendigt at anvende vikarer.
3. Skolernes arbejde med trivsel/antimobbestrategier
Gruppedrøftelser om med mobning.
Skolebestyrelserne orienterer kort om skolernes erfaringer med egne antimobbestrategier og trivselsstrategier.
Børne- og Skoleudvalget har drøftet skolernes antimobbestrategier og trivselsstrategier, herunder om de også er velegnede til at kunne håndtere konflikter, der har udgangspunkt i etnicitet, religion og minoritetsbaggrund. Udvalget ønsker, at drøftelsen
også tages i Skoleforum.

SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR
Dato: 24. februar 2020
Tlf. dir.: 2270 6044
E-mail: nje@balk.dk
Kontakt: Jan Jensen
Skoleforum
Sagsid: 17.01.01-P35-2-16
1
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
1 - 200227 - Dagsorden - Skoleforum
Side 2
Bilag
 Skolernes antimobbestrategi
4. Punkter til næste møder
- Er der fortsat behov for punkterne og er der nye forslag.
- Specialtilbud
- Visitation – hvordan foregår det? Hvordan følger vi op på kvaliteten i specialiserede
tilbud
- Strategi for ordblindhed
- Elevplaner
- Mobiltelefoner – digital dannelse
- Fælleskonferencer
5. Mødeplan
- Godkendelse
Skoleforum
 12. maj 2020
Fællesmøde med forældrebestyrelser (dagtilbud, skoler og klubber)
samt BSU og KFU
 26. maj 2020 NY DATO
Bilag
 Referat fra mødet den 5. november 2020
6. Eventuelt
2
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet
Fællesskab, rummelighed, gensidig respekt, tillid og tryghed er
væsentlige elementer i Ordblindeinstituttets værdigrundlag.
På Ordblindeinstituttet accepterer vi ikke mobning, men hvis det
alligevel forekommer, indeholder vores antimobbestrategi en
handleplan for, hvordan der gribes ind.
Definition på mobning:
Mobning er, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver
udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Ved negative handlinger forstås:
 Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
 Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige
ubehagelige og lede ting.
 Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at
vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en
persons ønsker for at irritere eller såre.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem
social isolering og udelukkelse fra gruppen.
(Dan Olweus, norsk psykolog)
3
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
2 - Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet (17.00.
Det gør vi for at sikre et godt og sundt
psykisk undervisningsmiljø i hverdagen og
forebygge mobning:
Trivselsplan:
På skoleniveau:
 Vi er tydelige i vores forventninger til elevernes adfærd.
 Vi forventer en respektfuld omgangstone.
 Alle ansatte er bevidste om vigtigheden af at være gode
rollemodeller.
 Vi har fælles traditioner.
 Vi inddrager eleverne i hverdagens projekter – og giver dem
ansvar og mulighed for anerkendelse.
 Elevrådet inddrages i arbejdet med fællesskab og trivsel.
 Vi arbejder med adfærdsregler - få klare grundregler for hele
skolen fulgt op af specifikke udmøntninger i de enkelte
grupper.
 Vi har en politik for anvendelse af mobiler og social medier i
skoletiden
 Vi afholder trivselsdage. (bl.a. motionsdag, musical, store
badedag)
 Fast punkt på 1. forældremøde efter sommerferien - hvordan
omgås vi hinanden ( se evt. handleplan/princippet ”Sådan
omgås vi hinanden”
4
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
På klasse- og årgangsniveau:
Der finder undervisning sted på tværs af klasserne.
Vi arbejder med at styrke de sociale kompetencer.
Der opstilles personlige og sociale mål for de enkelte elever og
klassen som helhed.
Vi har fokus på trivselen i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet
og teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse.
Lærerne taler med klassen om modtagelse af nye elever.
Elever og lærere opstiller i fællesskab trivselsregler for klassen.
Vi tager på ekskursioner og afholder sociale arrangementer med og
uden forældre.
Forældrenes rolle i forbindelse med arbejdet
med børnenes trivsel:
Forældre:
Skole-hjemsamarbejdet er fundamentet for forældreindsatsen i
forhold til trivsel, dette forudsætter:
 Dialog mellem forældre indbyrdes
 Dialog mellem skole og hjem
 Tillid til at skolens ansatte og skolens ledelse agerer
ansvarsfuldt og professionelt i forhold til mobning og den
øvrige trivsel
 Involvering af forældre, når det er nødvendigt
 At forældrene bakker skolens værdier op og gør en indsats for
at videregive dette tydeligt overfor det enkelte barn
5
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
 At forældrene involverer sig i et forpligtende samarbejde
omkring fællesskabet om trivsel i klasserne
 At forældre er bevidste om, hvordan de taler til deres børn
samt omtaler andre børn og voksne
Skolebestyrelsen:
Skolebestyrelsen sørger for løbende at revidere antimobbestrategien.
En af forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen deltager i ”Goddag
dag” for nye elever og forældre, hvor der orienteres om skolens
antimobbestrategi m.m.
6
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Handleplan for hvordan vi griber ind, når det
desværre viser sig, at vi må konstatere
mobning på skolen:
Den, der får kendskab til mobning/ dårlig trivsel, kontakter straks
holdlæreren og forældrene.
Holdlærere - evt. årgangsteam lægger en plan for indsatsen.
Ledelsen orienteres.
De berørte forældre orienteres.
Samtalerne gennemføres af holdlærerne og/eller ledelse:
1. Samtale med den, der bliver mobbet.
2. Samtale med mobber (flere mobbere enkeltvis, derefter samlet).
3. Samtale med medløbere.
4. Samtale med hele klassen om social ansvarlighed.
5. Evt. indkaldelse til klasseforældremøde om klassens trivsel.
6. Opfølgende klassemøder med fokus på trivselen.
7. Årgangsteamet holdes løbende orienteret og har fortsat fokus på
problemstillingen.
Hvis dette ikke hjælper:
Holdlærerne/- teamet inddrager ledelsen i det fortsatte arbejde.
Samtale med mobber og mobbeoffers forældre (sammen eller hver
for sig), holdlærere og ledelsen, hvor det aftales, hvordan man
løser problemet.
Der kan evt. hentes hjælp hos skolepsykolog, sundhedsplejerske
eller SSP.
Hvis dette ikke hjælper, bliver det op til ledelsen i samråd med
relevante myndigheder og de berørte forældre at beslutte evt.
sanktioner eller handlemuligheder.
7
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Sådan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle:
Elever:
Vi afholder en trivselsdag, hvor vi bl.a. gennemgår antimobbestrategien.
Ideer fra elevrådet – JTO – f.eks 1. fredag i marts
Skolernes trivselsdag
Forældre:
Vi lægger vores antimobbestrategi ud på skolens hjemmeside.
Der orienteres på 1. forældremøde.
Evaluering af antimobbestrategien:
Antimobbestrategien evalueres i foråret 2018
Ordblindeinstituttet januar 2017
8
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Antimobbestrategi
Skovvejens Skole
2017
9
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
3 - Antimobbestrategi for Skovvejens Skole (17.00.02-A
2
FORORD
Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi.
Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og hver årgang
er kommet med et forslag til strategien. Alle har arbejdet ud fra samme skabelon.
Efterfølgende er alle disse forslag blevet samlet af en arbejdsgruppe bestående af lærere,
pædagoger og en pædagogisk leder, som har haft opgaven at redigere og samle
alle forslag til en samlet antimobbestrategi.
Med udgangspunkt i alle de gode forslag fra alle årgange, er denne antimobbestrategi
blevet til.
Behandlet og vedtaget i MED den XXX 2017
Behandlet og vedtaget i SKB den XXX 2017
FORMÅL
Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Vi vil forebygge mobning og medvirke til at skabe god social og faglig trivsel for alle
elever ved Skovvejens Skole.
Vi vil skabe et anerkendende og inkluderende læringsmiljø, der er præget af ligeværd og gensidig
respekt i både kommunikation og handling.
Vi vil skabe et fagligt miljø, hvor det enkelte barn kan trives, være tryg og udfolde sig i det forpligtende
fællesskab.
Vi vil øge antallet af elever, der svarer positivt i den årlige trivselsundersøgelse.
Vi vil skabe et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem, hvor alle deltager aktivt
i at skabe en tryg hverdag for alle på skolen
BEGREBER
Hvad forstår vi ved trivsel?
At eleven føler sig tryg, er glad, kan udvise hensyn og bidrage til fællesskabet
At eleverne indgår i anerkendende relationer med både børn og voksne
At eleverne er i et tilpas udfordrende læringsmiljø
At eleverne oplever fællesskab
At eleverne oplever, at de lykkes – fagligt og socialt
At eleverne har høj grad af selvværd og selvtillid
At eleverne har medbestemmelse og ansvar for fællesskabet
At eleverne oplever at forældrene engagerer sig i skolelivet
10
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
3
Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning er niveauet over drilleri, som har konsekvenser for barnets selvværd og sociale
liv
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra
fællesskabet
Hvad forstår vi ved konflikter?
Uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der skaber mistrivsel
Konflikter er læring af egne og andres grænser
Konflikter er en naturlig og nødvendig del af dannelsen hos børn
STATUS
Kender vi omfanget af mobning på vores skole?
Vi er som skole altid opmærksomme på elevernes trivsel og mobning og hvordan,
eleverne indgår i forskellige fællesskaber i skolen
Dette gør vi blandt andet ud fra følgende opmærksomhedspunkter:
Den årlige trivselsundersøgelse
Løbende evaluering i klassen og på årgangen
Mål – og udviklingsplan – med fokus på evalueringer og fremadrettet arbejde i forhold
til trivsel
BAL (Ballerups analyse af læringsmiljøer)
Fokus på arbejdet med bløde mål
Elevplaner
Klassetrivsel.dk
Studiezone
Elevråd
AKT
11
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
4
FOREBYGGELSE
Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Struktureret relationsarbejde på årgangen – Mål og udviklingsplaner
Løbende opmærksomhed på klassetrivsel og indsatser på årgangen
Fokuseret og struktureret overlevering i forbindelse med voksenskift
Trivselsdag – trivselsregler i klasserne
Venskabsklasser
Legegrupper
Afholder trivselsdag og - uge
AKT
Legepatrulje
Elevråd – medbestemmelse
Klassemøder og klassetrivsel
Alle klasser udarbejder klasseregler for samvær
Frikvartere evalueres løbende med eleverne
Hvad er elevernes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin
Eleverne tager et fælles ansvar for at de vedtagne samværsregler overholdes på årgangen,
afdeling og skolen som et samlet hele
Eleverne er bevidste om deres roller og tager ansvar for de aktiviteter de deltager i -
både i hverdagsaktiviteter og strukturerede forebyggende tiltag
Hvad er forældrenes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin
Forældrene indgår i et forpligtende samarbejde med skolen om elevernes trivsel og
læring
Forældrene har et ansvar for at gøre opmærksom på mistrivsel eller mobning hos
eget og andres børn
Forældrene har et ansvar for at bakke op om de indsatser som igangsættes på årgangen,
i afdelingen og i skolen
Forældrene skal investere i skolefællesskabet i fritiden og være opmærksomme på at
få alle med til eksempelvis fødselsdage og legegrupper, så alle elever er en del af fællesskabet
Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter
mv.) i det forebyggende arbejde?
Afsæt i mål - og udviklingsplan
Afhængig af udfordringen bruges den nærmeste pædagogiske leder som sparringspartner
for hvilken indsats, der skal etableres
12
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
5
Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?
Oplever vi en elev der mistrives både fagligt og socialt, vil vi undersøge omfanget i
team og tage kontakt til forældrene og måske nærmeste leder.
Samtaler med elever og forældre; generel opmærksomhed i hverdagen.
Opmærksomhedspunkter:
- At elever ofte holder sig ude af fællesskaber
- Fald i fagligt niveau
- Ændring i adfærd
Punkter til overvejelse:
Generelle observationer af børnegruppen
Gennemgang af børnegruppen på teammøder
Trivselssamtaler
Forældresamarbejde
Hvordan opdager vi evt. problemer i relationen mellem lærere/pædagoger
og elever?
Brug af team som sparringspartnere – dialog i hverdagen
Pædagogisk leder inddrages til sparring.
INDGRIBEN
Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?
Samtale med elev, forældre og andre relevante personer + leder
Sagen tages op på årgangsteamet
Hvis vi oplever mistrivsel hos et barn/gruppe, vil vi med nysgerrig tilgang være undersøgende
og vurderer udfordringens omfang og involvere relevante parter (forældre
/ kollegaer / ledelse / andre faggrupper)
Vi vil sammen med dem afdække udfordringen og finde frem til nødvendige tiltag
Der skal nedskrives en mål – og udviklingsplan og laves løbende evalueringer
Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?
Information på tværs:
Ledelse, lærere, pædagoger og forældre
Vi analyserer problemet og handler ud fra vores antimobbestrategi
Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?
Opfølgning og evaluering med elever, forældre, klassen, årgangsteamet og ledelsen
Udgangspunkt og afsæt I mål – og udviklingsplaner
BAL (Ballerups 13 analyse af læringsmiljøer)
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
6
Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/
pædagoger og elever?
Sparring i teamet og evt. med nærmeste leder
Udarbejde en mål – og udviklingsplan
Kontakt med forældre
Evt. inddragelse af ledelse på relevant tidspunkt
Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende
elevernes sociale trivsel?
Lærere og pædagoger på årgangen
Skolens ledelse
Kontaktlærer  Team  Ledelse
LEDELSENS ROLLE
Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Deltagende ved forældremøder og LP- og teammøder
Er i dialog med enkelte elever og forældre
Er tæt på hverdagen i alle afdelinger
Sætter trivsel på dagsorden
Trivseldage/uger
Skolens ledelse skal kunne supervisere og bevare overblikket i konkrete sager
Skolens ledelse bakker op om medarbejdernes tiltag i forhold til trivsel
Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?
Efter løbende dialog med team, med udgangspunkt i mål – og udviklingsplan
Skolens ledelse går ind i konkrete problemstillinger, når de bliver inviteret af medarbejdere
eller forældre
Ved konflikter imellem lærer og pædagoger eller imellem lærer/pædagoger og forældre
Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes
sociale trivsel og modvirke mobning?
Sikre et vedvarende fokus på klassetrivslen og på antimobbestrategien
Sikre at medarbejderne har de fornødne kompetencer
Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes
sociale trivsel?
14
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
7
Sikre at lærere og pædagoger kan mødes og drøfte sådanne problemstillinger
Sikre dialog på tværs på alle niveauer
Er deltagende ved relevante møder fagprofessionelle imellem
Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og
modvirke mobning?
Opbakning til skolens arbejde med trivsel og antimobbestrategi
Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?
At det bliver præsenteret på en overskuelig måde for alle
Løbende opmærksomhed i forbindelse med trivselsindsatser på årgangen
Den skal ligge synligt på både personaleintra, forældreintra og skolens hjemmeside
www. skovvejensskole.dk
OPFØLGNING
Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?
Hver dag i klasserne og på årgangen
Løbende i årgangsteam
Trivselsdag og elevsamtaler
Årlig Trivselsundersøgelse
Elevplaner
Forældremøder
Skole-hjem samtaler
Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?
Teammøder og den løbende dialog på årgangen
Løbende evaluering i mål – og udviklingsplaner
På afdelingsmøder
I MED-udvalget
KLAGEADGANG
Den 28. marts 2017 vedtog folketinget ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven,
som medfører, at forældremyndighedsindehavere har klageadgang til kommunalbestyrelsen, hvis
de er utilfredse med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag.
Kommunalbestyrelse kan delegere behandlingen af klagesagerne til skolens leder.
15
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
8
Skovvejens Skole adf. Øst & Vest
Egebjergsvang 80 & Skovvejen 55
2750 Ballerup
44 77 33 70
www.skovvejensskole.dk
Internt layout
16
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
1
Trivselsstrategi
Samlet overblik
Skovvejens Skole
2016-17
17
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
4 - Trivselsstrategi for Skovvejens Skole (17.00.02-A2
2
Arbejdet med trivsel på Skovvejens Skole
Vi tager udgangspunkt i disse 3 temaer:
 Social trivsel
 Faglig trivsel
 Fysisk og psykisk læringsmiljø
Formål
 At gøre trivselsarbejdet struktureret og synligt
 At lave præcise og fokuserede indsatser på de enkelte årgange, der skal
fremme elevernes trivsel
 At øge elevernes faglige og sociale trivsel
 At lave trivselsfremmende tiltag på alle niveauer
 At inddrage og gå i dialog med elever og forældre og derved styrke
skole-hjem samarbejdet
 At besvare følgende spørgsmål: Hvordan arbejdes der med trivsel på
Skovvejen Skole?
18
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
3
Mål: Skolen med vilje og Bløde mål
Hvordan: Studiezone, mobbepolitik, forældreinddragelse, elevråd,
elevmægling, trivselsdag og meget mere
Status: Den årlige trivselsmåling
Handlinger: BAL og Mål – og udviklingsplaner og handleplaner
Trivselsmålingen
Hvordan går det?
19
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
4
Overblik og fokusområder
1. Skolen med Vilje
2. Bløde mål
3. Trivselsundersøgelse
Formålet med trivselsmålingen
Alternativ til handleplan
4. Mobbepolitik
Se folder vedr. Mobbepolitik
5. Studiezonen
Se folder vedr. StudieZonen
6. Elevråd
Fokusområder
7. Venskabsklasser
Se traditionsfolder
8. Trivselsdag – en tradition
Se traditionsfolder
9. Skolebestyrelse og forældreinddragelse
Forældrerådet – se folder
Forældrefiduser - http://www.foraeldrefiduser.dk/
10. Inspirationskatalog
Eksempel: 30 nye veje til bedre trivsel (bog til alle)
20
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
5
1. Skolen med vilje
Vision for skolerne i Ballerup:
https://ballerup.dk/sites/default/files/fremtidens_skole_ballerup.pdf
Overskrifter og hovedpointer fra ”Skolen med vilje”, der skal sætte retning og
understøtte arbejdet med trivsel på Skovvejens Skole.
Den overordnede ramme ser således ud:
 Alle skaber fællesskab i skolen
 Hver skoledag giver alle børn oplevelse af succes
 Skolens læringsmiljø er indrettet, så børnenes forskellige måder at lære
på både understøttes og udfordres
 Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og
sunde handlemønstre
 Børnene udvikler evnen til at indgå i og udvikle inkluderende
fællesskaber
 Børnenes forskelligheder bliver værdsat og bevidst bragt i spil i skolens
hverdag
 Børnene har medindflydelse på hele skoledagen og inddrages i
demokratiske beslutninger
 Det pædagogiske personale skaber gode relationer til hvert enkelt barn
er fagligt opdaterede og dygtige til at lede børns læring
 Forældrene indgår i og udvikler inkluderende forældrefællesskaber
 Skolen inddrager forældrene som partnere gennem tillidsfulde og
gensidigt forpligtende relationer
21
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
6
2. Bløde mål
Se folder vedr. Bløde mål for Skovvejens Skole, som er
tilgængelig på skoleintra og skolens hjemmeside:
www.skovvejenskole.dk
Bløde mål skal igennem hele skoleforløbet lære og videreudvikle børnenes
alsidige kompetencer. Eleverne skal igennem arbejdet med målene opnå en
personlig frihed med selvtillid, selvindsigt, selvkontrol og oplevelse af
selvværd. De skal kunne udvikle deres evne og lyst til at deltage i sociale
fællesskaber igennem samarbejde, deltagelse i dialog samt kunne være med til
at løse egne og eventuelt andres konflikter.
Skovvejens Skoles elever skal opretholde deres lyst til at tænke, fantasere,
skabe og handle kreativt.
”Den elev, der går ud af skolen med tro på sig selv, en opfattelse af at være
dygtig, at kunne noget og være vellidt af andre, vil have gode forudsætninger
for at møde livet”. Thomas Nordahl 2002
De 6 nøglebegreber – grundlæggende kompetenceområder, vi har valgt at
arbejde med på Skovvejens Skole er:
 Ansvar
 Empati
 Samarbejdsevne
 Selvkontrol
 Fantasi & Udfoldelse
 Inkluderende & Sociale
22
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
7
3. Trivselsundersøgelse
www.nationaltrivsel.dk
Elevernes trivsel skal måles en gang om året på alle landets folkeskoler. Det
sker som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel
skal styrkes. Trivselsmålingen gennemføres blandt eleverne i
børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler.
Trivselsmålingen er et elektronisk spørgeskema, som alle eleverne skal svare
på. Spørgeskemaet består af 20 spørgsmål til 0.-3. klasse og 40 spørgsmål til
4.-9. klasse. Eleverne skal bruge deres UNI-Login.
Folkeskoler skal hvert år gennemføre trivselsmålingen i perioden januar til
marts i alle folkeskolens 0.-9. klassetrin. Trivselsmålingen gennemføres som
del af den almindelige undervisning.
Elevernes besvarelser er anonyme og kan læses på kommune-, skole- og
klasseniveau. Hvis der er mindre end tre elever, der har besvaret et
spørgsmål, vises svarfordelingen ikke.
Lærere og pædagoger i klassen og på årgangen har ansvaret for, at den
enkelte klasse gennemfører trivselsmålingen. Samtidig skal ledere, lærere og
pædagoger være med til at sikre, at resultaterne omsættes til indsatser, som
kan forbedre elevernes trivsel.
Formålet med trivselsmålingen
Trivselsmålingen skal give et billede af, hvordan eleverne oplever deres trivsel,
undervisningsmiljøet og ro og orden i klassen. Ud fra denne viden kan skolen
og de enkelte klasser igangsætte trivselsfremmende indsatser.
Før, under og efter
Trivselsmålingen skal være på dagsorden i den enkelte afdeling forud for
trivselsmålingen. Her skal der være mulighed for enkelte praktiske spørgsmål
vedr. målingen og processen, så der skabes et fælles udgangspunkt og alle
kan komme videre herfra. Der kan afsættes tid på mødet, hvor besvarelsen af
23
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
8
målingen på den enkelte årgang planlægges og sættes i kalender, da der skal
benyttes IT til besvarelsen. Punkter til overvejelse på mødet:
 Hvem har ansvaret for besvarelse i den enkelte klasse?
 Hvem skriver til forældrene?
 Hvem forbereder eleverne på målingen?
 Hvem sørger for elevernes UNI-Login?
Under trivselsmålingen skal der sørges for, at alle elever får svaret på
spørgeskemaet og at de får afsluttet rigtigt. Hvis der er behov for IT support
skal dette planlægges inden målingen foretages på årgangen.
Se evt. huskeliste1.
Når resultaterne efterfølgende kommer skal vi omsætte dem til en praksis,
som øger elevernes trivsel på Skovvejens Skole.
I arbejdet med trivselsresultaterne fokuserer vi på følgende tre punkter i den
videre proces:
1. Årgangen får omsat resultaterne til en praksis, der forbedrer elevernes
trivsel og undervisningsmiljø – handleplan og løbende evaluering.
2. Vurdere og bruge resultaterne af trivselsmålingen i hverdagen og lave
aftaler for ansvarsområder.
3. Der udarbejdes handleplaner på de alle årgange, hvor fokusområder og
aftaler nedskrives.
1
http://www.emu.dk/sites/default/files/Huskeliste%20for%20kommunens%20arb...
%20trivselsm%C3%A5lingen%20.pdf
24
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
9
Procesoverblik i arbejdet med trivselsmålingen på Skovvejens Skole
Undersøgelse: Resultater
Ledelse
- Afholdelse af ledermøde
- Overordnede tendenser for skolen
Afdelingsmøde . Nærmeste leder
- Resultater
- Sparring og ideudveksling
- Overordnede tendenser for afd.
Møde i årgangsteam
Nærmeste leder deltager
- Gennemgang af resultater
- Hvad kan vi bruge?
- Handleplan
- Hvordan arbejder vi med resultaterne?
Formidling af resultater og handleplaner
- På årgangen?
- I klassen?
- Dialog med eleverne
- Forældrene? Forældremøde
25
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
10
Hvad gør vi?
Handleplanen skal fortælle, hvordan vi vil omsætte trivselsmålingens resultater
til konkrete indsatser. Handleplanen skal tænkes ind i det eksisterende
trivselsarbejde på årgangene.
En handleplan på Skovvejens Skole tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvad vi vil ændre?
Hvordan vil vi gøre det?
Hvornår det skal ske?
Hvem der er ansvarlig for, at det sker?
Hvordan vil vi følge op på indsatsen?
Eleverne skal motiveres til at tage ansvar for og deltage i klassens trivsel.
Dette kan ske, når de inddrages i arbejdet med trivselsmålingens resultater.
Det er vigtigt at undersøge, hvad der årsagerne til elevernes besvarelser. Her
kan man eksempelvis tage udgangspunkt i følgende punkter:
 Lave opfølgende samtaler med årgangen/klassen
 Tage en snak med de elever, hvis trivsel I er særlig opmærksomme på
 Kigge på årgangens resultater sammen med eleverne
 Inddrage forældrene
26
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
11
Tre overordnede temaer:
Formålet med handleplanerne er at omsætte resultaterne til konkrete
indsatser, der skal øge elevernes trivsel.
Handleplanen er opdelt i tre faser:
 Forberedelse til handleplanen
 Handleplanen
 Opfølgning
Social trivsel
• At skabe gode
relationer på tværs af
årgange
• At fremme elevernes
sociale kompetencer
• At skabe et
inkluderende
fællesskab
• At sikre elevernes
medindflydelse
• At arbejde
struktureret med
klassens trivsel
Faglig trivsel
• At arbejde med synlig
læring
• At fremme elevernes
faglige udbytte
• At arbejde med
elevernes personlige
kompetencer
• At skabe inddragende
undervisning
• At fremme elevernes
deltagelse i
undervisningen
Fysisk og psykisk
læringsmiljø
• At sikre et godt
indeklima i klassen og
på skolen
• Bruge de fysiske
rammer til at
understøtte arbejdet
med trivsel og læring
• Fokus på hygiejne
(eks. på toiletter og
fællesrealer)
27
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
12
Forberedelse til handleplanen
Hvem er tovholder i forhold til handleplanen?
Hvem skal inddrages i at lave handleplanen?
Elever? Lærere? Pædagoger? Leder? Forældre? Andre?
Handleplanen
Succes eller udfordring
Indsats og tiltag
Hvordan forventer vi at
indsatsen forbedrer
trivslen?
Ansvarlige personer
Tidsplan og deadlines
Opfølgning – fra ide til virkelighed
Opfølgning – hvem
har hvilke opgaver?
Hvem er de
ansvarlige?
Hvem har ansvaret
for
kommunikation?
Hvornår skal de
udføres?
Hvordan udføres
indsatsen?
Hvornår og
hvordan evalueres
der?
28
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
13
Alternativ til handleplan
- Mål og udviklingsplan
Mål – og udviklingsplan- et redskab til udvikling
af voksnes handlemuligheder
Barnets/gruppens navn:
Klasse:
Dato, varighed og dato for evaluering:
Deltagere:
Fokusområde:(hvad er vigtigst og mest realistisk at
arbejde med i perioden)
Status: (Hvordan viser problemet sig og i hvilke
sammenhænge er det mindre fremtrædende)
Mål for perioden: (Hvilket konkret og realistisk mål vil vi
arbejde med nu – HUSK: det skal være et mål alle kan
opfylde)
Handleplan: (Hvad vil de voksne omkring barnet
konkret gøre – altså hvem, hvad, hvornår, hvordan?)
Nåede mål: (Efter periodens ophør evalueres
effekten og der udarbejdes evt. en ny Mål- og
udviklingsplan)
4. Mobbepolitik
Se folder vedr. Mobbepolitik som er tilgængelig på skoleintra og på skolens
hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
Til udarbejdelsen har vi taget udgangspunkt i den skabelon, der bruges hos
Dansk center for undervisningsmiljø (dcum)2.
Skolens mobbepolitik er tilgængelig på skoleintra, samt skolens
hjemmeside: www.skovvejensskole.dk
2 http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/antimobbestrategi-skabelon-til-grunds...
29
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
14
5. Studiezonen
Se folder vedr. Studiezonen på skoleintra og på skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
6. Elevråd
Herunder disse overskrifter:
 Formål med elevrådet – årshjul, traditioner og fokusområder
 Børnerådsdagen
 BAFE
 Skolebestyrelsen
 Fysiske rammer
 Elevinddragelse
 Elevmedindflydelse
 Hvad er specielt ved Ballerup?
 Elevvenlig kommune
7. Venskabsklasser
Se traditionsfolder som findes på skoleintra og skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
8. Trivselsdag – en tradition
Se traditionsfolder som findes på skoleintra og skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
9. Skolebestyrelse og forældreinddragelse
Forældrerådet – se folder på skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
Inspirationsmateriale:
Forældrefiduser - http://www.foraeldrefiduser.dk/
30
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
15
10. Inspirationskatalog
Eksempel: 30 nye veje til bedre trivsel (bog til alle)
http://dcum.dk/vaerktoejer-og-inspiration/30-veje-til-bedre-trivsel-iskolen
Links til videre inspiration og arbejde med trivselsmålingen
http://www.underviserportal.dk/grundskole/aktuelt/destinatio
n-trivsel-styrk-trivsel-og-forebyg-mobning
http://klassetrivsel.dk/da/forside.aspx
http://www.foraeldrefiduser.dk/
http://www.emu.dk/sites/default/files/Litteraturliste%20med
%20inspiration.docx
http://dcum.dk/grundskoler
http://www.emu.dk/modul/trivselsindikatorer
”Eksempler fra praksis”
http://www.emu.dk/modul/social-trivsel
http://www.emu.dk/modul/faglig-trivsel
http://www.emu.dk/modul/fysiske-og-%C3%A6stetiskeomgivelser
http://www.emu.dk/modul/st%C3%B8tte-og-inspiration
31
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
16
Skovvejens Skole
Ballerup
www.skovvejensskole.dk
32
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Mobbepolitik på
Hedegårdsskolen
Målsætning
Det er skolens målsætning at være fuldstændig mobbefri. Skolen tolererer ikke
mobning .Det er IKKE den mobbede, der skal sanktioneres over for, men den der
mobber!
At undgå mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen, at
forældre og elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og eventuelt
bekæmpe mobning.
Hvad er mobning?
Der findes forskellige måder at definere mobning på. Grundlæggende tales der om
mobning, når en person gentagne gange, over en vis periode bliver udsat for fysisk
eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter også
udefrysning og udelukkelse fra gruppen. Mobning er et overgreb.
Over for mobning står såkaldte "godmodige drillerier". Forskellen på mobning og
drillerier er, at godmodige drillerier kun forekommer, når alle involverede parter finder
drillerierne morsomme. Drillerier har det imidlertid ofte med at udvikle sig - og
mobning begynder typisk som drillerier, der tiltagende bliver mere og mere generende
og ondskabsfulde i sin karakter.
Konflikter adskiller sig fra mobning ved, at de involverede parter er lige stærke. I
forbindelse med mobning er magtforholdet som regel skævt.
Forebyggende indsats mod mobning
1. På skolen
Alle voksne siger fra ved dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidste
udefrysninger.
Allerede når der konstateres smådrillerier, bør der gribes ind ved, at det nærmere
undersøges om alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt
at sige fra - også over for smådrillerier.
Da mobning erfaringsmæssigt ofte knytter sig til frikvarterer, vægtes tilstedeværelsen
af gårdvagter højt.
I det daglige prioriteres samarbejde blandt eleverne samt gensidig hjælp og støtte
frem for konkurrence.
33
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
5 - Antimobbestrategi for Hedegårdsskolen (17.00.02-A2
For at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel laver alle
klasser hvert år en trivselsplan eller reviderer den gamleDet skal understreges, at alle
elever skal fortælle det til en voksen, hvis de oplever, at nogen bliver mobbet.
Derudover gennemføres der hvert år en trivselsundersøgelse blandt eleverne. I
forbindelse med skole/hjem samtalerne drøftes også elevernes trivsel.
I klassesammenhæng arbejdes der bl.a. med venskabsøvelser og Trin for trin. Trin for
trin er et materiale udviklet specielt med henblik på at lære børn sociale færdigheder,
styrke deres selvværd og anspore dem til at arbejde for fælles trivsel. Trin for Trin
forebygger mobning og vold. Derudover etablerer klasserne i samarbejde med
lærerne klasseregler for god opførsel.
2. I hjemmet
Det er af stor betydning for bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt
om klassekammerater og andre forældre.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder
ikke kun inviterer de for tiden mest populære, men inviterer alle – enten hele klassen
eller kun piger/kun drenge. Samtidig er det en god idé at prioritere en indbydelse
højt.
Derudover der det afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring
elevernes sociale relationer.
3. Handleplan
Hvis et barn bliver mobbet, er lærerene på skolen forpligtede til at gribe ind.
Bliver man som forælder bekendt med, at der forekommer mobning på skolen, er det
vigtigt, at man tager kontakt til skolens lærere (evt. klasselæreren), så problemets
omfang kan afdækkes.
Bliver man som elev på skolen udsat for mobning, eller bliver man bekendt med at en
anden elev mobbes, er det vigtigt, at man gør opmærksom på dette. Det kan man
gøre enten ved at fortælle om problemet til forældrene derhjemme eller ved at
henvende sig direkte til skolens lærere.
Er et barn blevet mobbet, afvikler lærerne personlige samtaler med de involverede.
Det kan have karakter af, at hjælpe barnet ud af mobberollen. Samtalerne gentages
efter en kortere periode som opfølgning.
Der tages også kontakt til de involverede forældre enten på Intra eller telefonisk.
I grove tilfælde indkaldes mobberen til samtale på skolen sammen med sine forældre.
Her kan ledelsen deltage i samtalen.
34
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Der tages en samtale med mobberen og mobbeofferet for afklaring og en fremtidig
fælles forståelse.
Stopper mobberen ikke sin adfærd, kan det blive nødvendigt at sanktionere.
Der kan blandt andet blive tale om speciel observation i frikvarterer, således at den
pågældende elev må følges med en lærer.
Drejer det sig om større børn kan man eksempelvis bede mobberen om, at skrive om
sine handlinger i et brev til sine forældre. Samtidig tager læreren kontakt til
forældrene via telefon eller intra.
Også bortvisning kan komme på tale. Forældrene inddrages igen i. I yderste
konsekvens kan det komme på tale at mobberen foretager et egentligt miljøskifte.
35
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Antimobbestrategi Baltorpskolen August 2017
Baltorpskolens antimobbestrategi
Definition:
Der er mange opfattelser af hvad der er mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere
betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter
mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Den anerkendte norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer
mobning på følgende måde:
”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en
vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer”.
Man kan sige, at mobning er et fænomen der opstår i ”fællesskaber”, der er præget af
uhensigtsmæssige handlemønstre.
Forskel på mobning, konflikter og drillerier:
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i
praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.
Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge
Nudansk Ordbog: `bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at
det er sjovt´. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For
nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.
Konflikter: Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt yngre børn
udvikler konflikter sig oftere fra verbale til korporlige handlinger end hos ældre børn. Det er
vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller
psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning
derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de
involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.
For at afklare om der er tale om drilleri, konflikter eller mobning ud fra ovenstående
definitioner er det vigtigt, at elev/forældre og det pædagogiske personale på skolen taler
sammen for en præcisering af oplevelsen. Uanset om der er tale om den ene eller anden
oplevelse, så er det vigtigt at der handles i henhold til det skete.
Hvad gør vi når der er tale om mobning?
Det skal altid tages meget alvorligt af de voksne hvis man opdager eller hører om mobberi.
Følelsen af at blive mobbet skal respekteres og handles på. Mobning handler ikke kun om
den, der føler sig mobbet og mobberen. Det er hele fællesskabet som har et ansvar for at
stoppe de uhensigtsmæssige handlemønstre, der fører til mobningen. Forældrene har
36
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
6 - Antimobbestrategi for Baltorpskolen (17.00.02-A21
Antimobbestrategi Baltorpskolen August 2017
ligeledes et ansvar både forebyggende og under en proces hvor der arbejdes med en
mobbesituation.
Intro omkring samarbejdet
At arbejde mod mobning er et ansvar for forældre og det pædagogiske personale i
samarbejde med den pædagogiske leder og evt. en resurseperson. Det er altså ikke en
person som skal løfte opgaven, men tværtimod så skal opgaven koordineres og
uddelegeres med en person som tovholder. Det pædagogiske personale står for at
udpege en tovholder evt. med hjælp fra den pædagogiske leder.
Forebyggelse
Det er væsentligt at arbejde kontinuerligt med en anti-mobbestrategi i børne-/elevgruppen.
Det pædagogiske personale har ansvar for i samarbejde med forældre og elever at
arbejde kontinuerligt med kulturen og fællesskabet.
Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd
Hvis der på trods af den forebyggende indsats alligevel opstår mobning, så indledes
arbejdet altid med en kortlægning af problemet. Dette sker ud fra nedenstående skabelon:
1. Det pædagogiske personale koordinerer deres viden om mobningens karakter. Mere
perifert involverede medarbejdere orienteres om situationen
2. Iagttagelser og opklarende samtale med elever fra implicerede klasse(r)
3. Samtale med de involveredes forældre
Handleplan
Med fokus på den uhensigtsmæssige adfærd udarbejdes der en handleplan, som
kommunikeres ud til alle involverede. I forbindelse med kommunikationen til forældre
afholdes der et forældremøde i børne-/elevgruppen, hvis det er hensigtsmæssigt.
Når handleplanen bliver lavet skal der udvælges og udarbejdes indsatser, evt. i
samarbejde med skolens resursecenter ud fra et katalog af muligheder. Det kan være
samarbejdsbaseret problemløsning, KAT-kasse, reflekterende gr.samtaler, klassesamtaler
(det forpligtende fællesskab) m.v. Handleplanen afsluttes altid med en vurdering af
hvorvidt mobningen er kommet til livs f.eks. gennem klassetrivsel.dk.
Evaluering
Med afsæt i trivselsundersøgelsen og tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale og
involverede forældre, evaluerer det pædagogiske personale og den pædagogiske leder
om handleplanen har afhjulpet den pågældende mobning. Hvis resultatet ikke er
tilfredsstillende afprøves andre tiltag. Hvis resultatet er tilfredsstillende arbejdes der videre
med en forebyggende indsats som skal afhjælpe at lignende episoder opstår igen.
37
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Strategi/handleplan mod mobning på Skovlunde Skole
Definition:
Der er mange opfattelser af hvad der er mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i
flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller
konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Den anerkendte norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus,
definerer mobning på følgende måde:
”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over
en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer”.
Man kan sige, at mobning er et fænomen der opstår i ”fællesskaber”, der er præget af
uhensigtsmæssige handlemønstre.
Forskel på mobning, konflikter og drillerier:
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser
sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.
Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er
ifølge Nudansk Ordbog: `bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv
synes, at det er sjovt´. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det
er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede
af det.
Konflikter: Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt yngre
børn udvikler konflikter sig oftere fra verbale til korporlige handlinger end hos ældre
børn. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når
to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at
slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet
mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.
For at afklare om der er tale om drilleri, konflikter eller mobning ud fra ovenstående
definitioner er det vigtigt, at elev/forældre og det pædagogiske personale på skolen
taler sammen for en præcisering af oplevelsen. Uanset om der er tale om den ene
eller anden oplevelse, så er det vigtigt at der handles i henhold til det skete.
Hvad gør vi når der er tale om mobning?
Det skal altid tages meget alvorligt af de voksne hvis man opdager eller hører om
mobberi. Følelsen af at blive mobbet skal respekteres og handles på. Mobning handler
ikke kun om den, der føler sig mobbet og mobberen. Det er hele fællesskabet som har
et ansvar for at stoppe de uhensigtsmæssige handlemønstre, der fører til mobningen.
38
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
7 - Antimobbestrategi for Skovlunde Skole (17.00.02-A2
Forældrene har ligeledes et ansvar både forebyggende og under en proces hvor der
arbejdes med en mobbesituation.
Intro omkring samarbejdet
At arbejde mod mobning er et ansvar for forældre og det pædagogiske personale i
samarbejde med den pædagogiske leder og evt. en resurseperson. Det er altså ikke
en person som skal løfte opgaven, men tværtimod så skal opgaven koordineres og
uddelegeres med en person som tovholder. Det pædagogiske personale står for at
udpege en tovholder evt. med hjælp fra den pædagogiske leder.
Forebyggelse
Det er væsentligt at arbejde kontinuerligt med en anti-mobbestrategi i børne-
/elevgruppen. Det pædagogiske personale har ansvar for i samarbejde med forældre
og elever at arbejde kontinuerligt med kulturen og fællesskabet.
Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd
Hvis der på trods af den forebyggende indsats alligevel opstår mobning, så indledes
arbejdet altid med en kortlægning af problemet. Dette sker ud fra nedenstående
skabelon:
1. Det pædagogiske personale koordinerer deres viden om mobningens karakter.
Mere perifert involverede medarbejdere orienteres om situationen
2. Iagttagelser og opklarende samtale med elever fra implicerede klasse(r)
3. Samtale med de involveredes forældre
Handleplan
Med fokus på den uhensigtsmæssige adfærd udarbejdes der en handleplan, som
kommunikeres ud til alle involverede. I forbindelse med kommunikationen til forældre
afholdes der et forældremøde i børne-/elevgruppen, hvis det er hensigtsmæssigt.
Når handleplanen bliver lavet skal der udvælges og udarbejdes indsatser, evt. i
samarbejde med skolens resursecenter ud fra et katalog af muligheder. Det kan være
samarbejdsbaseret problemløsning, KAT-kasse, reflekterende gr.samtaler,
klassesamtaler (det forpligtende fællesskab) m.v. Handleplanen afsluttes altid med
en vurdering af hvorvidt mobningen er kommet til livs f.eks. gennem klassetrivsel.dk.
Evaluering
Med afsæt i trivselsundersøgelsen og tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale
og involverede forældre, evaluerer det pædagogiske personale og den pædagogiske
leder om handleplanen har afhjulpet den pågældende mobning. Hvis resultatet ikke er
tilfredsstillende afprøves andre tiltag. Hvis resultatet er tilfredsstillende arbejdes der
videre med en forebyggende indsats som skal afhjælpe at lignende episoder opstår
igen.
39
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Kasperskolens mobbepolitik og strategi.
Hvornår mobbes der?
Der mobbes , når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og
har vanskeligt ved at forsvare sig imod dette.
F.eks: -fysisk (skub, slag, spark) -verbalt (trusler, hån) -nonverbalt (grimasser, gestus, isolation), og via
beskeder på sociale medier og sms’er. (diverse onlinespil)
Drilleri er få, og uplanlagte gerninger.
Hvis drillerier bliver af en karakter hvor det virker planlagt og er gentager vurderes det til at være grovere
drillerier.
Hvis drillerierne udvikler sig til at blive udført med ond hensigt, og af flere kan det definere som værende
mobning. Det samme gør sig gældende ved når et individ med overlæg over flere episoder bliver holdt uden
for sociale sammenhænge. Mobning er også overlagte trusler og tvang.
40
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
8 - Mobbepolitik og -strategi for Kasperskolen (17.00.
Definition af mobning.
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel
en bestemt elev i klassen.
Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen.
På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe,
skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.
Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og
dommer over en anden person, som man forsøger at skade.
Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er
acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for
eksempel ved:
● at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
● at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
● at sprede skadelige rygter
● flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
● bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig
bort
● at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
● at tage eller ødelægge den andens ting
● at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil osv.
Stå sammen mod mobning - sig nej til mobning!
41
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Den forebyggende indsats.
Skoleniveau
En forebyggende indsats kan bestå i at arbejde med skolekulturen gennem:
● Fælles debat om hvad et godt undervisningsmiljø er, og hvad mobning er
● Fælles holdninger til at møde konflikter åbent og løse konflikter konstruktivt
● Fælles holdninger til at fokusere på elevernes ressourcer frem for mangler
Klasseniveau
På klasseniveau kan en forebyggende indsats fokusere på:
● Hvilken klasse vil vi gerne være, hvordan skal det være at komme i klassen hver dag?
● Hvilke spilleregler har vi for samvær og omgangstone?
● Hvordan sikrer vi, at alle er en del af et fællesskab?
● Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden – drage omsorg for hinanden?
● Hvordan siger vi til og fra, og hvordan modtager vi et afslag?
● Hvordan løser vi konflikter konstruktivt?
● Hvordan har vi fokus på hinandens ressourcer frem for svagheder?
● Hvilke gensidige forventninger er der mellem elever og lærere?
● Hvad gør vi, hvis nogen mobber?
● Skal mobning på skemaet (trivsel)
42
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Hvad gør hjemmet ved mistanke om mobning.
1. Tal med barnet – du bør:
Være lyttende
Høre hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede konklusioner
Være undersøgende
Spørge ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler - brug god tid Støttend
Se problemet fra barnets side
2. Berolig barnet og anerkend problemet.
Vis at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet, og at det ikke er barnets skyld.
Forvis dig om, at barnet ikke tror på de ting, det bliver mobbet med.
Vis barnet, at du er der til at hjælpe, og at du forstår.
3. Få overblik over situationen.
Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc.
Tal med barnet, lyt til barnet, tal med andre relevante personer for at danne et overblik over situationen.
4. Inddrag barnet i løsningen Lad barnet komme med løsningsforslag.
Barnet er den, der har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget.
5. Hjælp dit barn med at komme videre Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser - også dets vrede.
Hjælp barnet med så vidt muligt selv at løse problemet - det vil være en sejr på sigt og styrke barnet. MEN
kun hvis det er en sandsynlig løsning. Ellers skal der gribes ind fra de voksnes side. Du kan også styrke dit
barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis - via fritidsinteresser for eksempel. Her vil dit barn så
indgå i nye netværk, hvor ingen kender noget til mobningen. Det kan være meget befriende for barnet.
6. Tal evt. med mobbernes forældre.
Afhængig af situationen kan du vurdere at tage en snak med mobberens forældre. Undgå at være
anklagende, men præsenterer problemstillingen sagligt og roligt og læg op til, at du søger efter en løsning -
ikke gengæld.
Kender du ikke mobbernes forældre, eller er jeres relation ikke så udviklet, kan denne kontakt ske via skolen.
7 . Kontakt skolen. Tal f.eks. med teamet, eller afdelingens leder
43
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Hvad gør skolen ved mistanke om mobning.
Ved mistanke om mobning kontaktes teamet eller afdelingens leder). Teamet vurderer problemets omfang.
Det vurderes, om der er tale om drilleri eller mobning.
Hvis der er tale om drilleri, afholdes et klassemøde, hvor klassereglerne præciseres eller revideres. Teamet
melder tilbage til de implicerede parter. Er der tale om mobning, orienteres: Forældrene Eleverne, samt den
pædagogiske afdelingsleder.
1. Orienterings- og undersøgelsesfase:
De første dage: Individuelle samtaler med børnene ud fra samtaleskema. Den, der bestemmer mindst, har
klasselæreren samtale med først.
Sted: Et mindre rum, hvor der ikke er andre tilstede.
2. Omvæltningsfase
Efterfølgende dage: Individuel samtale med den mobbede, mobberen/mobberne, medløbere.
Samtalerne foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden, så mobber og medløbere ikke har haft mulighed
for at tale sammen.
Herefter klassemøde over emnet:
3. Opfølgningsfase
I den kommende periode: Korte elevsamtaler hver dag i de små klasser.
I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde èn gang om ugen.
Der holdes jævnlig kontakt med de implicerede parter.
Den voksne som rollemodel
Det er vigtigt at vise, hvilke værdier og holdninger vi selv har, hvad enten vi er lærere, pædagoger eller
forældre. Det er vigtigt, at vi tydeligt og klart tager afstand fra mobning, forfølgelse og intolerance - og
efterlever det i praksis.
44
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI - PIXI
Denne Pixi udgave har til formål at trække de forebyggende handlinger fra
Trivselsstrategien frem. Trivselsstrategien, der bygger på skolens værdier, er gældende for
den samlede tid, som børnene bruger i både skole og BFO.
Skolen
 Klasselærerne har ansvaret for, at klassen udarbejder ”handleplaner” fra Dropmob i
starten af skoleåret
 Lærere og pædagoger tager ansvaret for gruppedannelse og pladser i
undervisningen
 Lærere og pædagoger aftaler, hvordan der arbejdes med social træning
 Ved nye elever har klasselærerne ansvaret for, at klassen finder ”modtagevenner”
 Teamet aftaler hvordan og af hvem, der afholdes trivselsmøder
 Teamet drøfter og planlægger undervisning i ”de sociale medier” ud fra
kommunens digitaliseringsstrategi
 På første forældremøde gennemgås trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor opstår
mobning” vises
 Klassens handleplan præsenteres på første forældremøde, og relevante emner
omkring klassens trivsel drøftes
 Kontaktforældrene har et punkt på forældremødets dagsorden.
 På trivselsdagen drøftes trivselsmålingen
 Forældrene orienteres efterfølgende om resultatet
 Elevrådets ønsker til børnerådsdagen skal underbygge trivselsstrategien
 Særlige arrangementer med fokus på trivslen planlægges på tværs af klasser og
årgange
Forældrene
 Forældrene er bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og adfærd i og
omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Forældrene er bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde forældre imellem
og voksne imellem i det hele taget.
 Forældrene bakker op om skolens indsatser
 Forældrene omtaler alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i skolen
 Forældrene retter henvendelse til relevante parter
 Forældrene understøtter legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper (de ældste)
 Forældrene laver trivselsfremmende aktiviteter, der inkluderer alle klassens elever, i
fritiden
1
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
1 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole_-_pixi (1)
45
17.01.01-P35-2-16
24-02-9 Trivselsstrategi Måløvhøj Skole
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
2
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
2 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole
46
17.01.01-P35-2-16
24-02-
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI
Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret navn til ”Trivselsstrategi”.
Under Kommunens børne- og ungestrategi ”Fællesskab for alle – alle i fællesskab” og med afsæt i skolens værdier: Virkelyst &
Selvstændighed, Fællesskab og Respekt, Faglighed & Læring skal trivselsstrategien være med til at:
 Styrke positive fællesskaber
 Sikre, at alle indser, at mobning ikke kan isoleres til hverken skole eller fritid – men er et fælles ansvar for alle voksne i og
omkring barnets liv
 Skabe tydelige arbejdsgange
HVAD ER MOBNING?
Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er
resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn.
Mobning er et socialt fænomen, der er opstået i fællesskabet, hvorfor alle i fællesskabet har et ansvar for
mobningen og alle skal ændre adfærd for at afslutte denne.
Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. Læring, faglighed
og trivsel går hånd i hånd. Dette arbejde foregår i både skole, BFO og i hjemmet.
3
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
47
17.01.01-P35-2-16
24-02-
FOREBYGGELSE AF MOBNING
SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG TIDSPLAN
Gennem undervisning
Der skal hvert år udarbejdes regler for, hvordan man begår sig i
fællesskaber. Udgangspunktet er handleplanerne fra Dropmob.
Handleplanerne skal sikre, at det bliver legalt at sige fra overfor
mobning og tager udgangspunkt i spørgsmålene:
 Sådan hjælper vi hinanden
 Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os
 Sådan styrker vi fællesskabet i klassen.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne
aftales en fast procedure for elevers henvendelser om bekymringer,
så eleverne ved hvem de skal gå til, hvis de oplever, at de eller
andre bliver mobbet.
Lærerne/pædagogerne tager ansvaret for gruppedannelser og
pladser i timerne, så ingen oplever at stå uden for fællesskabet.
Fra en tidlig alder, skal der være fokus på, hvordan vi taler til
hinanden og der bør arbejdes med social træning for alle elever.
Ved modtagelse af nye elever finder klassen i fællesskab et par
modtagevenner. Klasselæreren informerer klassens øvrige voksne
og forældre om den nye elev.
Der skal afholdes trivselsmøder , hvor der tales åbent og ærligt om
hinandens forskelligheder. Vi er nysgerrige og planter ikke skyld og
skam.
Der skal være fokus på opbygningen og bevarelsen af de positive
læringsmiljøer gennem afdelingsskift.
Der skal udarbejdes et simpelt sæt af ordensregler, der dikterer god
almen opførsel.
Telefonnummeret til børnetelefonen ligger på elevintra.
Elever, lærere,
pædagoger
Skolebestyrelsen
Skoleledelsen
Klasselærer
Skoleledelsen
Årligt
Kontinuerligt
4
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
48
17.01.01-P35-2-16
24-02-
I frikvarterer
Lærere eller pædagoger har fokus på samspillet mellem eleverne i
frikvartererne. Der kan i undervisningen planlægges lege for
klasserne – herunder evt. legegrupper, som ikke er frivillige for
eleverne at deltage i. Det er muligt, at lave særaftaler for børn, der
har behov for større ro og forudsigelighed i en periode.
Fælleslege kan introduceres – evt. ved brug af Legehjulet.dk
Der skal være et vedvarende fokus på de fysiske rammer, så de
understøtter fællesskabet. Dette gøres bl.a. gennem elevrådet og
ved ansøgninger i forbindelse med børnerådsdagen.
Elever, lærere,
pædagoger
Elevrådet,
kontaktlærer for
elevrådet
Klasselærer
Kontaktlærer for
elevrådet
Kontinuerligt
Årligt
Samarbejde ml. skole
og BFO/klub
Begge parter deltager på teammøder med elevfokus samt
trivselsmøder, så vi har fælles viden, forståelse og grundholdning og
får et helhedssyn.
Klubbens pædagoger bruges i forbindelse med konkrete
trivselsfremmende aktiviteter, hvor behovet er størst.
Lærere/
pædagoger
Årgangskoordinator Ugentligt 0. – 3.
klasser
4.-9. klasse
månedligt
På digitale medier
Der gælder de samme spilleregler på de sociale medier, som på
skolen. Dette bør i øvrigt også gælde i al fritid. Herudover iagttages
følgende:
 I undervisningen arbejder vi med god etik og adfærd på
diverse digitale medier
 Skole, BFO og forældre forholder sig aktivt til børnenes
adfærd på de sociale medier
Elever, lærere,
pædagoger,
forældre
Klasselærer,
forældre for hvilke
medier, deres børn
bruger
I forbindelse med
udarbejdelsen af
handleplanen én
gang årligt.
Punkt på
forældremøde
med handleplan
som
udgangspunkt
Samarbejde med
forældre
På årets første forældremøde (1. maj for kommende 0.
klassesforældre) gennemgås Trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor
opstår mobning” vises. Relevante emner omkring klassens trivsel
drøftes.
https://www.youtube.com/watch?v=5pCNwMXR_nY
Forældrene skal informeres om den årlige handleplan, som
eleverne laver sammen med lærerne og pædagogerne og bakker
Forældre, lærere
og pædagoger
Klasselærere
Årligt
5
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
49
17.01.01-P35-2-16
24-02-
op om denne – også i fritiden.
Det gode forældresamarbejde er essentielt for at sikre en god
skoleoplevelse for både elever, forældre og lærere, og derfor skal
det igangsættes fra starten af.
Jf. skolens værdiregelsæt skal der være respekt for skolen, lærerne,
eleverne og forældrene. Hvis man ikke har respekten, forsvinder
den gode opførsel.
Alle forældre skal:
 Være bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og
adfærd i og omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Være bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde
forældre imellem og voksne imellem i det hele taget.
 Omtale alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i
skolen
 Rette henvendelse til relevante parter i stedet for at løbe
med sladder.
 Understøtte legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper
(de ældste)
Alle kontaktforældre skal:
 Have et fast punkt på dagsordenen til forældremøder og
budskabet skal være afstemt med lærerne
Alle medarbejdere skal:
 Anbefale forældre til børn med udfordringer, at disse deles
med klassen og forældre, således at alle parter ved
hvordan de bedst muligt kan hjælpe
 Anbefale og understøtte legegrupper hjemme
 Opfordre til sociale arrangementer - her gøres en ekstra
indsats for, at alle børn deltager
 Informere om relevante indsatser i klassen samt informere
om resultatet af den årlige trivselsmåling og opfølgningen.
Forældre
Lærere,
pædagoger
Kontinuerligt
6
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
50
17.01.01-P35-2-16
24-02-
Særlige arrangementer
På den årlige trivselsdag for eleverne arbejdes der med
resultaterne af den årlige trivselsmåling.
Sociale arrangementer som ”Juleafslutning”, ”Første og sidste
skoledag” og ”Skolernes Motionsdag” skal tilrettelægges, så de
fremmer det sociale miljø blandt eleverne.
Der skal planlægges arrangementer, hvor børnene får mulighed for
at se hinanden i andre kontekster og lære hinanden at kende på
tværs af klasser og årgange - og hvor gode fælles oplevelser kan
dyrkes efterfølgende. Det kan f.eks. ske gennem emneuger på
tværs af klasser og årgange.
Private arrangementer, der holders for en klasses elever bør være
tro mod trivselsstrategien
Elever, lærere,
pædagoger
Elever, forældre
Klasselærer
Forældre
Årligt
Ad hoc.
7
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
51
17.01.01-P35-2-16
24-02-
HÅNDTERING AF MOBNING
SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG OPFØLGNING
Tilskuer til mobning
Eleverne bruger den aftalte procedure fra handleplanen og er
trygge ved at henvende sig til lærere eller pædagoger. Herudover
skal alle turde gribe ind.
Elever, lærere,
pædagoger
Alle Efter behov
Klassen/børnegruppen
Såfremt det er nødvendigt deltager alle – eller grupper af -elever i
sociale aktiviteter planlagt af lærere eller pædagoger, der har til
formål at fremme trivslen. Det er vigtigt at huske på, at det er
kulturen i klassen der skal ændres. Der kan f.eks. arbejdes med
 Trivselsmøder, hvor vi lytter, spejler det vi ser og hjælper
eleverne til at forstå situationen fra alle vinkler og giver
eleverne nye handlemuligheder
 Skærpelse af fælles regler og forventninger til sprog og
adfærd
Elever, lærere,
pædagoger
Lærere,
pædagoger,
forældre
Efter behov
De involverede børn
Mobningen skyldes klassens sociale miljø, hvorfor hele klassen
samarbejder omkring en anden klassekultur. Det er onde mønstre
ikke onde børn.
De berørte børn sikres samtale med en medarbejder, som de har
en god relation til.
Elever, forældre,
lærere,
pædagoger
Teamet og
klassens forældre
Klasselærer
Efter behov
Forældre og Team
Personalet sætter læringsmiljøet på dagsordenen og laver v.h.a.
BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer) en analyse af
læringsmiljøet på et årgangsteammøde. Ud fra dette udarbejdes
en handleplan og forældrene orienteres om denne på et
ekstraordinært forældremøde og holdes løbende ajour via intra.
Skolens personale kan hente hjælp i skolens RessourceCenter eller i
mere alvorlige tilfælde SSP
Der vil blive sat øget fokus på, at alle forældre er vigtige for det
enkelte barns trivsel. Der skal løftes i flok, således at de børn hvor
forældrene ikke har overskud, også favnes.
Teamet og
forældre
Klasselærer Efter konkret aftale.
8
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
52
17.01.01-P35-2-16
24-02-
FORANKRING & VÆRKTØJER
I filen ”Bilag til trivselsstrategien” kan du læse mere om vores baggrund og vores værktøjer.
Vedtaget af skolebestyrelsen d. 12. december 2017
ForældreIntra er til beskeder voksne imellem, hvorfor man skal
huske at ikke al information skal videre til eleverne.
Det er vigtigt, at alle forældre bakker op om skolens indsatser
og accepterer at lærerne og pædagogerne er uddannede
indenfor dette område.
9
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
53
17.01.01-P35-2-16
24-02-
10
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
54
17.01.01-P35-2-16
24-02-
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI - PIXI
Denne Pixi udgave har til formål at trække de forebyggende handlinger fra
Trivselsstrategien frem. Trivselsstrategien, der bygger på skolens værdier, er gældende for
den samlede tid, som børnene bruger i både skole og BFO.
Skolen
 Klasselærerne har ansvaret for, at klassen udarbejder ”handleplaner” fra Dropmob i
starten af skoleåret
 Lærere og pædagoger tager ansvaret for gruppedannelse og pladser i
undervisningen
 Lærere og pædagoger aftaler, hvordan der arbejdes med social træning
 Ved nye elever har klasselærerne ansvaret for, at klassen finder ”modtagevenner”
 Teamet aftaler hvordan og af hvem, der afholdes trivselsmøder
 Teamet drøfter og planlægger undervisning i ”de sociale medier” ud fra
kommunens digitaliseringsstrategi
 På første forældremøde gennemgås trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor opstår
mobning” vises
 Klassens handleplan præsenteres på første forældremøde, og relevante emner
omkring klassens trivsel drøftes
 Kontaktforældrene har et punkt på forældremødets dagsorden.
 På trivselsdagen drøftes trivselsmålingen
 Forældrene orienteres efterfølgende om resultatet
 Elevrådets ønsker til børnerådsdagen skal underbygge trivselsstrategien
 Særlige arrangementer med fokus på trivslen planlægges på tværs af klasser og
årgange
Forældrene
 Forældrene er bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og adfærd i og
omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Forældrene er bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde forældre imellem
og voksne imellem i det hele taget.
 Forældrene bakker op om skolens indsatser
 Forældrene omtaler alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i skolen
 Forældrene retter henvendelse til relevante parter
 Forældrene understøtter legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper (de ældste)
 Forældrene laver trivselsfremmende aktiviteter, der inkluderer alle klassens elever, i
fritiden
55
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
10 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole_-_pixi (1)
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
56
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
11 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI
Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret navn til ”Trivselsstrategi”.
Under Kommunens børne- og ungestrategi ”Fællesskab for alle – alle i fællesskab” og med afsæt i skolens værdier: Virkelyst &
Selvstændighed, Fællesskab og Respekt, Faglighed & Læring skal trivselsstrategien være med til at:
 Styrke positive fællesskaber
 Sikre, at alle indser, at mobning ikke kan isoleres til hverken skole eller fritid – men er et fælles ansvar for alle voksne i og
omkring barnets liv
 Skabe tydelige arbejdsgange
HVAD ER MOBNING?
Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er
resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn.
Mobning er et socialt fænomen, der er opstået i fællesskabet, hvorfor alle i fællesskabet har et ansvar for
mobningen og alle skal ændre adfærd for at afslutte denne.
Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. Læring, faglighed
og trivsel går hånd i hånd. Dette arbejde foregår i både skole, BFO og i hjemmet.
57
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
FOREBYGGELSE AF MOBNING
SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG TIDSPLAN
Gennem undervisning
Der skal hvert år udarbejdes regler for, hvordan man begår sig i
fællesskaber. Udgangspunktet er handleplanerne fra Dropmob.
Handleplanerne skal sikre, at det bliver legalt at sige fra overfor
mobning og tager udgangspunkt i spørgsmålene:
 Sådan hjælper vi hinanden
 Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os
 Sådan styrker vi fællesskabet i klassen.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne
aftales en fast procedure for elevers henvendelser om bekymringer,
så eleverne ved hvem de skal gå til, hvis de oplever, at de eller
andre bliver mobbet.
Lærerne/pædagogerne tager ansvaret for gruppedannelser og
pladser i timerne, så ingen oplever at stå uden for fællesskabet.
Fra en tidlig alder, skal der være fokus på, hvordan vi taler til
hinanden og der bør arbejdes med social træning for alle elever.
Ved modtagelse af nye elever finder klassen i fællesskab et par
modtagevenner. Klasselæreren informerer klassens øvrige voksne
og forældre om den nye elev.
Der skal afholdes trivselsmøder , hvor der tales åbent og ærligt om
hinandens forskelligheder. Vi er nysgerrige og planter ikke skyld og
skam.
Der skal være fokus på opbygningen og bevarelsen af de positive
læringsmiljøer gennem afdelingsskift.
Der skal udarbejdes et simpelt sæt af ordensregler, der dikterer god
almen opførsel.
Telefonnummeret til børnetelefonen ligger på elevintra.
Elever, lærere,
pædagoger
Skolebestyrelsen
Skoleledelsen
Klasselærer
Skoleledelsen
Årligt
Kontinuerligt
58
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
I frikvarterer
Lærere eller pædagoger har fokus på samspillet mellem eleverne i
frikvartererne. Der kan i undervisningen planlægges lege for
klasserne – herunder evt. legegrupper, som ikke er frivillige for
eleverne at deltage i. Det er muligt, at lave særaftaler for børn, der
har behov for større ro og forudsigelighed i en periode.
Fælleslege kan introduceres – evt. ved brug af Legehjulet.dk
Der skal være et vedvarende fokus på de fysiske rammer, så de
understøtter fællesskabet. Dette gøres bl.a. gennem elevrådet og
ved ansøgninger i forbindelse med børnerådsdagen.
Elever, lærere,
pædagoger
Elevrådet,
kontaktlærer for
elevrådet
Klasselærer
Kontaktlærer for
elevrådet
Kontinuerligt
Årligt
Samarbejde ml. skole
og BFO/klub
Begge parter deltager på teammøder med elevfokus samt
trivselsmøder, så vi har fælles viden, forståelse og grundholdning og
får et helhedssyn.
Klubbens pædagoger bruges i forbindelse med konkrete
trivselsfremmende aktiviteter, hvor behovet er størst.
Lærere/
pædagoger
Årgangskoordinator Ugentligt 0. – 3.
klasser
4.-9. klasse
månedligt
På digitale medier
Der gælder de samme spilleregler på de sociale medier, som på
skolen. Dette bør i øvrigt også gælde i al fritid. Herudover iagttages
følgende:
 I undervisningen arbejder vi med god etik og adfærd på
diverse digitale medier
 Skole, BFO og forældre forholder sig aktivt til børnenes
adfærd på de sociale medier
Elever, lærere,
pædagoger,
forældre
Klasselærer,
forældre for hvilke
medier, deres børn
bruger
I forbindelse med
udarbejdelsen af
handleplanen én
gang årligt.
Punkt på
forældremøde
med handleplan
som
udgangspunkt
Samarbejde med
forældre
På årets første forældremøde (1. maj for kommende 0.
klassesforældre) gennemgås Trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor
opstår mobning” vises. Relevante emner omkring klassens trivsel
drøftes.
https://www.youtube.com/watch?v=5pCNwMXR_nY
Forældrene skal informeres om den årlige handleplan, som
eleverne laver sammen med lærerne og pædagogerne og bakker
Forældre, lærere
og pædagoger
Klasselærere
Årligt
59
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
op om denne – også i fritiden.
Det gode forældresamarbejde er essentielt for at sikre en god
skoleoplevelse for både elever, forældre og lærere, og derfor skal
det igangsættes fra starten af.
Jf. skolens værdiregelsæt skal der være respekt for skolen, lærerne,
eleverne og forældrene. Hvis man ikke har respekten, forsvinder
den gode opførsel.
Alle forældre skal:
 Være bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og
adfærd i og omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Være bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde
forældre imellem og voksne imellem i det hele taget.
 Omtale alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i
skolen
 Rette henvendelse til relevante parter i stedet for at løbe
med sladder.
 Understøtte legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper
(de ældste)
Alle kontaktforældre skal:
 Have et fast punkt på dagsordenen til forældremøder og
budskabet skal være afstemt med lærerne
Alle medarbejdere skal:
 Anbefale forældre til børn med udfordringer, at disse deles
med klassen og forældre, således at alle parter ved
hvordan de bedst muligt kan hjælpe
 Anbefale og understøtte legegrupper hjemme
 Opfordre til sociale arrangementer - her gøres en ekstra
indsats for, at alle børn deltager
 Informere om relevante indsatser i klassen samt informere
om resultatet af den årlige trivselsmåling og opfølgningen.
Forældre
Lærere,
pædagoger
Kontinuerligt
60
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Særlige arrangementer
På den årlige trivselsdag for eleverne arbejdes der med
resultaterne af den årlige trivselsmåling.
Sociale arrangementer som ”Juleafslutning”, ”Første og sidste
skoledag” og ”Skolernes Motionsdag” skal tilrettelægges, så de
fremmer det sociale miljø blandt eleverne.
Der skal planlægges arrangementer, hvor børnene får mulighed for
at se hinanden i andre kontekster og lære hinanden at kende på
tværs af klasser og årgange - og hvor gode fælles oplevelser kan
dyrkes efterfølgende. Det kan f.eks. ske gennem emneuger på
tværs af klasser og årgange.
Private arrangementer, der holders for en klasses elever bør være
tro mod trivselsstrategien
Elever, lærere,
pædagoger
Elever, forældre
Klasselærer
Forældre
Årligt
Ad hoc.
61
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
HÅNDTERING AF MOBNING
SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG OPFØLGNING
Tilskuer til mobning
Eleverne bruger den aftalte procedure fra handleplanen og er
trygge ved at henvende sig til lærere eller pædagoger. Herudover
skal alle turde gribe ind.
Elever, lærere,
pædagoger
Alle Efter behov
Klassen/børnegruppen
Såfremt det er nødvendigt deltager alle – eller grupper af -elever i
sociale aktiviteter planlagt af lærere eller pædagoger, der har til
formål at fremme trivslen. Det er vigtigt at huske på, at det er
kulturen i klassen der skal ændres. Der kan f.eks. arbejdes med
 Trivselsmøder, hvor vi lytter, spejler det vi ser og hjælper
eleverne til at forstå situationen fra alle vinkler og giver
eleverne nye handlemuligheder
 Skærpelse af fælles regler og forventninger til sprog og
adfærd
Elever, lærere,
pædagoger
Lærere,
pædagoger,
forældre
Efter behov
De involverede børn
Mobningen skyldes klassens sociale miljø, hvorfor hele klassen
samarbejder omkring en anden klassekultur. Det er onde mønstre
ikke onde børn.
De berørte børn sikres samtale med en medarbejder, som de har
en god relation til.
Elever, forældre,
lærere,
pædagoger
Teamet og
klassens forældre
Klasselærer
Efter behov
Forældre og Team
Personalet sætter læringsmiljøet på dagsordenen og laver v.h.a.
BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer) en analyse af
læringsmiljøet på et årgangsteammøde. Ud fra dette udarbejdes
en handleplan og forældrene orienteres om denne på et
ekstraordinært forældremøde og holdes løbende ajour via intra.
Skolens personale kan hente hjælp i skolens RessourceCenter eller i
mere alvorlige tilfælde SSP
Der vil blive sat øget fokus på, at alle forældre er vigtige for det
enkelte barns trivsel. Der skal løftes i flok, således at de børn hvor
forældrene ikke har overskud, også favnes.
Teamet og
forældre
Klasselærer Efter konkret aftale.
62
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
FORANKRING & VÆRKTØJER
I filen ”Bilag til trivselsstrategien” kan du læse mere om vores baggrund og vores værktøjer.
Vedtaget af skolebestyrelsen d. 12. december 2017
ForældreIntra er til beskeder voksne imellem, hvorfor man skal
huske at ikke al information skal videre til eleverne.
Det er vigtigt, at alle forældre bakker op om skolens indsatser
og accepterer at lærerne og pædagogerne er uddannede
indenfor dette område.
63
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
64
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Side 1
Referat
Skoleforum den 5. november 2019 kl. 18.00 – 21.00 på Ballerup Rådhus
mødecenter A lokale nr. 3.
1. Velkommen og præsentation af Skoleforum ved borgmester Jesper
Würtzen
En præsentationsrunde – og særligt velkommen til de nye medlemmer af Skoleforum
2. Orientering om Budget 2020 ved borgmester Jesper Würtzen
Et budget med større råderum end tidligere – et budget med flere investeringer på
småbørnsområdet, bygning af en ny daginstitution, flere midler til anbringelsesområdet,
et nyt byområde og flere investeringer i grøn omstilling.
På skoleområdet er der en ny budgetmodel for specialundervisningsområdet; midler
til bfo´ernes og klubbernes øgede åbningstid; midler til indeklima; midler til oprettelse
af klub Rugvænget; energiforbedrende adfærd på skolerne; en praktisk projektopgave;
analyse af bedre vikardækning; indsats for Baltorpskolen; pulje til
etablering af skolehaver; ansøgning om fri-institution gentages og undersøgelse af
mulighed for 10.klasses tilbud til elever fra det specialiserede område.
(PP er vedhæftet)
3. Orientering om sammenhængende borgerforløb ved direktør Anne Vang
En orientering om de unge, der er i risikogruppen for at være på kanten af samfundet.
Her har vi i Ballerup Kommune en model, der sikrer alle udsatte unge en plan
og et sammenhængende forløb. Formålet er at sikre, at alle unge bliver livsduelige
og kompetente i deres eget liv.
(PP er vedhæftet)
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR
Dato: 5. november 2019
Tlf. dir.: 2270 6044
E-mail: nje@balk.dk
Kontakt: Jan Jensen
Skoleforum
Sagsid: 17.01.01-P35-2-16
1
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
1 - Referat fra Skoleforums møde den 5. november 2019
65
24-02-2020
12 - Referat fra møde den 5. november 2019 i Skoleforum
Side 2
4. Videndeling om skolebestyrelsens principper for skoledrift
- gruppedrøftelser
Punktet ændret til at fokusere punkter og drøftelser til det kommende møde.
Formålet er at dele viden om – og inspirere hinanden på skolerne fx ift.
Principper for
- vikardækning
- mobiltelefoner
- elevplaner
- skole-hjemsamarbejde
- badning
5. Punkter til næste møder
- Vikardækning (fakta og modeller)
- Specialtilbud
- Visitation – hvordan foregår det? Hvordan følger vi op på kvaliteten i specialiserede
tilbud
- Strategi for ordblindhed
- Elevplaner
- Mobiltelefoner – digital dannelse
- Fælleskonferencer
6. Mødeplan
Skoleforum
 27. februar 2020
 12. maj 2020
Fællesmøde med forældrebestyrelser (dagtilbud, skoler og klubber)
samt BSU og KFU
 14. januar 2020
Ønske at der med en dagsorden også sendes referatet fra det sidste møde
Med referatet fra dette møde ønskes Indeklima rapporten for skolerne vedlagt
7. Eventuelt
 Skole og Samfund holder konference – en opfordring fra Thomas
(BA) til at deltage
 Fælleskonferencen savnes – er det muligt at genoptage den?
2
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
66
24-02-2020
Side 3
En runde: Skolebestyrelserne fortæller om de seneste drøftelser:
SKL: Ny bestyrelse, renoverede toiletter, SB savner elevplaner,
HE: principper for sorg og fravær
BA: kampvalg til pladserne i SB - to nye indskolingsledere ansat, de første princip
per er vedtaget; udskolingslinjer; badning
OI: godt samarbejde mellem ledelse og lærere; tilgang af elever; savner udeareal,
ansat den første pædagog
SKV: SSP, gode drøftelser
MÅ: Suppleringsvalg, udskolingslinjer fase 2, forbereder BSUs besøg
3
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
67
24-02-2020
Budget 2020
Skoleforum den 5. november 2019
www.ballerup.dk
4
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
2 - Budget 2020
68
24-02-2020
2
Ny specialundervisningsmodel og budgetløft
Børneog
Skoleudvalget har vedtaget en ny budgetmodel for
specialundervisningsområdet, der skal give folkeskolerne økonomisk
mulighed for at løse mere i almenområdet, så flere børn opnår
deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
I lighed med de senere år er der også i 2019 set en stigning i antallet af
børn, der har brug for hjælp og støtte.
På den baggrund er parterne enige om at afsætte yderligere 6,5 mio. kr.
årligt til det samlede specialundervisningsområde.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
5
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
69
24-02-2020
3
Kortere skoledag som følge af ændringer i folkeskoleloven
I foråret 2019 vedtog Folketinget justeringer af folkeskolelovgivningen, der
gjorde det muligt at afkorte skoledagens længde. Den mulighed har
samtlige skoler i Ballerup Kommune valgt at benytte sig af. Når børnene er
kortere tid i skole, skal de være længere tid i BFO’en og klubben.
Derfor afsættes årligt 2,7 mio. kr. fra 2020 til at holde BFO’erne åbne 2,25
timer mere om ugen.
Der afsættes årligt 1,9 mio. kr. fra 2020 og frem til at holde klubberne
åbne.
Skolerne forpligtes til at inddrage klubberne i deres planlægning, så
børnene i videst mulige omfang får tidligt fri på de samme dage, og
klubberne ikke behøver at holde ekstra åbent alle ugens dage.
Børneog
Skoleudvalget og Kulturog
Fritidsudvalget udmønter midlerne.
6
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
70
24-02-2020
4
Indeklimaindsats fortsætter og
faglokaler i folkeskolen
Indeklima:
I de sidste års budgetaftaler er der løbende afsat midler til forbedringer af indeklima i
såvel skoler som daginstitutioner. Denne indsats fortsætter i 2020 og i de kommende
år.
Til indeklimaindsatsen på skolerne fremrykkes 3 mio. kr. fra 2021 til 2020, og til
indeklimaindsatsen på daginstitutioner fremrykkes 2 mio. kr. fra 2021 til 2020.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
Faglokaler:
Med budget 2019 blev der vedtaget en opgradering af de mest trængende faglokaler
på kommunens skoler. Denne indsats fortsætter i 2020 og i de kommende år.
Til opgradering af faglokaler på skolerne fremrykkes 1,5 mio. kr. fra 2021 til 2020.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
7
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
71
24-02-2020
Vedligehold af kommunens bygninger
Med henblik på at forbedre tilstanden af kommunens bygninger
fremrykkes 2 mio. kr. fra budget 2021 til budget 2020. Der er
afsat samlet 34 mio. kr. i 2020 til vedligehold og renovering af
kommunens bygninger.
Økonomiudvalget udmønter midlerne.
5
8
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
72
24-02-2020
6
Klub Rugvænget og
Kulturpulje for dagtilbud, skole, BFO og klub
Klub Rugvænget:
Klub Syd dækker både distrikt Hedegården og distrikt Baltorp. De fysiske rammer for
at drive klub i forbindelse med Baltorpskolen, afdeling Rugvænget skal forbedres.
Der afsættes 1 mio. kr. i 2020 og 2 mio. kr. i 2021 i anlægsmidler til formålet.
Kulturog
Fritidsudvalget udmønter midlerne.
Kulturpulje:
Det er vigtigt, at børn og unge introduceres til kulturtilbud.
Derfor afsættes der årligt 200.000 kr. til en kulturpulje for dagtilbud, skole, BFO og
klub. Brugen af kulturpuljen skal ses i sammenhæng med brugen af Kulturtjenesten.
Kulturog
Fritidsudvalget udmønter midlerne.
9
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
73
24-02-2020
7
Forsøg med energiforbedrende adfærd på skolerne
I Ballerup Kommune er driftsbudgetterne til el, vand og varme på
kommunens skoler samlet i kommunens Center for Ejendomme. Dette
sikrer overblik og muliggør en prioritering af kommunens
vedligeholdelsesmidler på netop de skoler, hvor energiforbruget tilsiger det.
Parterne ønsker at bevare denne model og supplere den med et større
lokalt ejerskab på den enkelte skole til at nedbringe energiforbruget. For at
sikre det lokale engagement og råderum beslutter den enkelte skole selv,
hvorledes man ønsker at arbejde med initiativet.
Til formålet afsættes 200.000 kr. i 2020 og 200.000 kr. i 2021.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
10
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
74
24-02-2020
8
En praktisk projektopgave i folkeskolen
I Holbæk Kommune har man indført en praktisk version af den
obligatoriske projektopgave i udskolingen, hvor eleverne udarbejder en
problemformulering inden for et håndværksfag. Den praktiske
projektopgave foregår i et samarbejde med erhvervsuddannelserne, hvor
eleverne også modtager undervisning i forbindelse med opgaven.
Ballerup Kommune har en ambition om, at 25 pct. af alle unge får en
erhvervsuddannelse i 2030. Derfor ønsker parterne, at Ballerup Kommune
tager initiativ til en dialog mellem ungdomsuddannelserne, distriktsskolerne
og administrationen om, hvordan man kan arbejde med noget lignende.
Eventuelt som et pilotforsøg i et distrikt.
Børneog
Skoleudvalget forelægges et forslag i 2020, hvorefter der er
afsat 200.000 kr. i 2021, 500.000 kr. i 2022 og 300.000 kr. i 2023 til
formålet.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
11
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
75
24-02-2020
9
Modeller for bedre vikardækning af planlagt lærerfravær
Ballerup Kommune ønsker at nedbringe behovet for og anvendelsen af
vikarer i folkeskolen.
Parterne
ønsker derfor at igangsætte en analyse af mulige modeller,
herunder både i forhold til organisering og planlægning af skoledagen samt
kvalificering af den undervisning der foregår, når det er nødvendigt at
anvende vikarer.
Administrationen forelægger analysen for Børneog
Skoleudvalget inden
sommerferien 2020.
12
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
76
24-02-2020
10
Indsats for Baltorpskolen
Baltorpskolen har løbende fokus på at give eleverne de bedst mulige
læringsbetingelser. Samtidig skal medarbejderne sikres et godt
arbejdsmiljø for at kunne løfte opgaverne.
For yderligere at understøtte arbejdet ønsker parterne, at administrationen
og Baltorpskolens ledelse i samarbejde med skolens MEDudvalg
og
arbejdsmiljøgruppe afsøger mulighederne for yderligere initiativer og
aktiviteter, som styrker arbejdsog
læringsmiljøet på skolen, fx i form af
kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Administrationen varetager opgaven.
13
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
77
24-02-2020
11
Pulje til etablering af skolehaver og institutionshaver og
ansøgning om friinstitution
gentages
Skole- og institutionshaver:
Til etablering af skoleog
institutionshaver afsættes 100.000 kr. i hvert af årene
2020 til 2022.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
Fri-institution gentages:
Parterne er enige om at gøre et nyt forsøg i forhold til lokale friinstitutioner.
Institutionerne kan søge enkeltvis, men der gives også mulighed for, at institutioner
kan søge sammen. Eksempelvis en klub og en skole, et dagtilbudsdistrikt og en BFO
og lignende.
I april 2017 vedtog Økonomiudvalget et sæt principper for at ansøge om friinstitutionsstatus.
Administrationen vil gennemgå oplægget fra april 2017 og forelægge
Økonomiudvalget et forslag til et opdateret ansøgningsdesign, der er enkelt og
ubureaukratisk.
14
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
78
24-02-2020
12
Forældrebetaling i BFO
Forældrebetalingen i BFO hæves ud over den almindelige prisog
lønfremskrivning
med 50 kr. månedligt fra den 1. maj 2020.
Børneog
Skoleudvalget udmønter opgaven.
15
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
79
24-02-2020
Ændret PL-regulering
Ballerup Kommune har et driftsbudget på 3,6 mia. kr. Driftsbudgettet PLfremskrives
årligt på baggrund af KLprognoser
med mellem 6090
mio.
kr. I budget 2020 PLfremskrives
med 15 mio. kr. mindre end KLprognosen
tilsiger.
Ø En budgetbesparelse på 15 mio. kr. ved hjælp af en nedsættelse
af den årlige PLfremskrivning
vil ramme bredt i organisationen,
men give et klart måltal.
Ø Ballerup Kommunes institutioner er rammestyret, hvilket
betyder, at de selv styrer, hvordan en PLbesparelse
skal ramme
på de enkelte områder.
Ø Baggrunden for besparelsen er et højt niveau af bl.a. varekøb i
Ballerup Kommune, som skyldes generelt høje driftsbudgetter og
højt serviceniveau i kommunen (indeks 109).
13
16
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
80
24-02-2020
14
Besparelser vedr. den specialiserede undervisning
Der iværksættes to besparelsesforslag i forhold til Kasperskolen:
1. Der arbejdes hen imod styrkede gruppeordninger, så der kan opnås et
endnu højere fagligt miljø. Dette gøres bl.a. ved over tid at have lidt færre
elever fra Ballerup Kommune på Kasperskolen og lidt flere i
gruppeordningerne.
2. Det undersøges om der kan indgås aftaler med fx FGU/NEXT m.fl. om
særligt målrettede 10. klassestilbud for eleverne fra bl.a. Kasperskolen og
OI.
3. Samlet provenu i 2020 er på 1,5 mio. kr.
17
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
81
24-02-2020
Sammenhængende borgerforløb
November 2019
www.ballerup.dk
18
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
3 - Sammenhængende borgerforløb
82
24-02-2020
Vision 2029
2
19
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
83
24-02-2020
Lovgivning
3
20
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
84
24-02-2020
Børne- og Ungestrategi
4
”Fællesskab for alle – Alle i fællesskab”
Der ligger et væsentligt samfundsperspektiv og værdi i, at alle
børn og unge deltager i læringsfællesskaber i dagtilbud, skole og klub
og i deres nærmiljø.
Det fælles børne- og ungesyn har som
grundlæggende værdi, at børn og unge
oplever sig som betydningsfulde
deltagere i velfungerende inkluderende
fællesskaber (familien, fritidslivet,
dagtilbud, skole og klub).
”Det er ikke en egenskab ved det
enkelte barn, der afgør, om det kan
inkluderes – det er en egenskab ved
fællesskabet”
21
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
85
24-02-2020
Vejen til uddannelse og job
5
22
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
86
24-02-2020
6
23
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
87
24-02-2020
Sammenhængende borgerforløb – En Plan
7
Målet er, at levere sammenhængende og helhedsorienterede løsninger
på tværs af alle involverede fagområder
En Plan – Koordineret via et tværfagligt team
24
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
88
24-02-2020
Principperne i sammenhængende borgerforløb
– Der er en koordinerende og ansvarlig tovholder fra start til slut
– Borgerne tilbydes En Plan, en helhedsorienteret og koordineret indsats, ved at
alle relevante fagpersoner indgår i det tværfaglige team
– ”Borgerne møde i øjenhøjde” - dvs. udgangspunktet tages i borgerens
livssituation og de særlige omstændigheder den enkelte borger har, herunder
også borgerens familie og netværk.
– Borgeren er medprocent af løsningerne. Der træffes ingen beslutninger uden at
bo
Dagsorden
Skoleforum den 27. februar 2020 kl. 18.00 – 21.00 på Ballerup Rådhus mødecenter
A lokale nr. 3.
- Mødet indledes med spisning i mødelokalet
1. Velkommen og præsentation af Skoleforum ved borgmester Jesper
Würtzen
- En præsentationsrunde – og særligt velkommen til de nye medlemmer af
Skoleforum
2. Orientering om arbejdet med modeller for bedre vikardækning af planlagt
lærerfravær
- Måløvhøj Skole fortæller om skolens arbejde forskellige modeller for vikardækning
– med gensidig inspiration som formål
Ballerup Kommune ønsker at nedbringe behovet for og anvendelsen af vikarer i folkeskolen.
Parterne ønsker derfor at igangsætte en analyse af mulige modeller, herunder både
i forhold til organisering og planlægning af skoledagen samt kvalificering af den undervisning
der foregår, når det er nødvendigt at anvende vikarer.
3. Skolernes arbejde med trivsel/antimobbestrategier
Gruppedrøftelser om med mobning.
Skolebestyrelserne orienterer kort om skolernes erfaringer med egne antimobbestrategier
og trivselsstrategier.
Børne- og Skoleudvalget har drøftet skolernes antimobbestrategier og trivselsstrategier,
herunder om de også er velegnede til at kunne håndtere konflikter, der har
udgangspunkt i etnicitet, religion og minoritetsbaggrund. Udvalget ønsker, at drøftelsen
også tages i Skoleforum.
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR
Dato: 24. februar 2020
Tlf. dir.: 2270 6044
E-mail: nje@balk.dk
Kontakt: Jan Jensen
Skoleforum
Sagsid: 17.01.01-P35-2-16
1
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
1 - 200227 - Dagsorden - Skoleforum
Side 2
Bilag
 Skolernes antimobbestrategi
4. Punkter til næste møder
- Er der fortsat behov for punkterne og er der nye forslag.
- Specialtilbud
- Visitation – hvordan foregår det? Hvordan følger vi op på kvaliteten i specialiserede
tilbud
- Strategi for ordblindhed
- Elevplaner
- Mobiltelefoner – digital dannelse
- Fælleskonferencer
5. Mødeplan
- Godkendelse
Skoleforum
 12. maj 2020
Fællesmøde med forældrebestyrelser (dagtilbud, skoler og klubber)
samt BSU og KFU
 26. maj 2020 NY DATO
Bilag
 Referat fra mødet den 5. november 2020
6. Eventuelt
2
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet
Fællesskab, rummelighed, gensidig respekt, tillid og tryghed er
væsentlige elementer i Ordblindeinstituttets værdigrundlag.
På Ordblindeinstituttet accepterer vi ikke mobning, men hvis det
alligevel forekommer, indeholder vores antimobbestrategi en
handleplan for, hvordan der gribes ind.
Definition på mobning:
Mobning er, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver
udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Ved negative handlinger forstås:
 Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
 Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige
ubehagelige og lede ting.
 Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at
vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en
persons ønsker for at irritere eller såre.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem
social isolering og udelukkelse fra gruppen.
(Dan Olweus, norsk psykolog)
3
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
2 - Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet (17.00.
Det gør vi for at sikre et godt og sundt
psykisk undervisningsmiljø i hverdagen og
forebygge mobning:
Trivselsplan:
På skoleniveau:
 Vi er tydelige i vores forventninger til elevernes adfærd.
 Vi forventer en respektfuld omgangstone.
 Alle ansatte er bevidste om vigtigheden af at være gode
rollemodeller.
 Vi har fælles traditioner.
 Vi inddrager eleverne i hverdagens projekter – og giver dem
ansvar og mulighed for anerkendelse.
 Elevrådet inddrages i arbejdet med fællesskab og trivsel.
 Vi arbejder med adfærdsregler - få klare grundregler for hele
skolen fulgt op af specifikke udmøntninger i de enkelte
grupper.
 Vi har en politik for anvendelse af mobiler og social medier i
skoletiden
 Vi afholder trivselsdage. (bl.a. motionsdag, musical, store
badedag)
 Fast punkt på 1. forældremøde efter sommerferien - hvordan
omgås vi hinanden ( se evt. handleplan/princippet ”Sådan
omgås vi hinanden”
4
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
På klasse- og årgangsniveau:
Der finder undervisning sted på tværs af klasserne.
Vi arbejder med at styrke de sociale kompetencer.
Der opstilles personlige og sociale mål for de enkelte elever og
klassen som helhed.
Vi har fokus på trivselen i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet
og teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse.
Lærerne taler med klassen om modtagelse af nye elever.
Elever og lærere opstiller i fællesskab trivselsregler for klassen.
Vi tager på ekskursioner og afholder sociale arrangementer med og
uden forældre.
Forældrenes rolle i forbindelse med arbejdet
med børnenes trivsel:
Forældre:
Skole-hjemsamarbejdet er fundamentet for forældreindsatsen i
forhold til trivsel, dette forudsætter:
 Dialog mellem forældre indbyrdes
 Dialog mellem skole og hjem
 Tillid til at skolens ansatte og skolens ledelse agerer
ansvarsfuldt og professionelt i forhold til mobning og den
øvrige trivsel
 Involvering af forældre, når det er nødvendigt
 At forældrene bakker skolens værdier op og gør en indsats for
at videregive dette tydeligt overfor det enkelte barn
5
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
 At forældrene involverer sig i et forpligtende samarbejde
omkring fællesskabet om trivsel i klasserne
 At forældre er bevidste om, hvordan de taler til deres børn
samt omtaler andre børn og voksne
Skolebestyrelsen:
Skolebestyrelsen sørger for løbende at revidere antimobbestrategien.
En af forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen deltager i ”Goddag
dag” for nye elever og forældre, hvor der orienteres om skolens
antimobbestrategi m.m.
6
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Handleplan for hvordan vi griber ind, når det
desværre viser sig, at vi må konstatere
mobning på skolen:
Den, der får kendskab til mobning/ dårlig trivsel, kontakter straks
holdlæreren og forældrene.
Holdlærere - evt. årgangsteam lægger en plan for indsatsen.
Ledelsen orienteres.
De berørte forældre orienteres.
Samtalerne gennemføres af holdlærerne og/eller ledelse:
1. Samtale med den, der bliver mobbet.
2. Samtale med mobber (flere mobbere enkeltvis, derefter samlet).
3. Samtale med medløbere.
4. Samtale med hele klassen om social ansvarlighed.
5. Evt. indkaldelse til klasseforældremøde om klassens trivsel.
6. Opfølgende klassemøder med fokus på trivselen.
7. Årgangsteamet holdes løbende orienteret og har fortsat fokus på
problemstillingen.
Hvis dette ikke hjælper:
Holdlærerne/- teamet inddrager ledelsen i det fortsatte arbejde.
Samtale med mobber og mobbeoffers forældre (sammen eller hver
for sig), holdlærere og ledelsen, hvor det aftales, hvordan man
løser problemet.
Der kan evt. hentes hjælp hos skolepsykolog, sundhedsplejerske
eller SSP.
Hvis dette ikke hjælper, bliver det op til ledelsen i samråd med
relevante myndigheder og de berørte forældre at beslutte evt.
sanktioner eller handlemuligheder.
7
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Sådan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle:
Elever:
Vi afholder en trivselsdag, hvor vi bl.a. gennemgår antimobbestrategien.
Ideer fra elevrådet – JTO – f.eks 1. fredag i marts
Skolernes trivselsdag
Forældre:
Vi lægger vores antimobbestrategi ud på skolens hjemmeside.
Der orienteres på 1. forældremøde.
Evaluering af antimobbestrategien:
Antimobbestrategien evalueres i foråret 2018
Ordblindeinstituttet januar 2017
8
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Antimobbestrategi
Skovvejens Skole
2017
9
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
3 - Antimobbestrategi for Skovvejens Skole (17.00.02-A
2
FORORD
Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi.
Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og hver årgang
er kommet med et forslag til strategien. Alle har arbejdet ud fra samme skabelon.
Efterfølgende er alle disse forslag blevet samlet af en arbejdsgruppe bestående af lærere,
pædagoger og en pædagogisk leder, som har haft opgaven at redigere og samle
alle forslag til en samlet antimobbestrategi.
Med udgangspunkt i alle de gode forslag fra alle årgange, er denne antimobbestrategi
blevet til.
Behandlet og vedtaget i MED den XXX 2017
Behandlet og vedtaget i SKB den XXX 2017
FORMÅL
Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Vi vil forebygge mobning og medvirke til at skabe god social og faglig trivsel for alle
elever ved Skovvejens Skole.
Vi vil skabe et anerkendende og inkluderende læringsmiljø, der er præget af ligeværd og gensidig
respekt i både kommunikation og handling.
Vi vil skabe et fagligt miljø, hvor det enkelte barn kan trives, være tryg og udfolde sig i det forpligtende
fællesskab.
Vi vil øge antallet af elever, der svarer positivt i den årlige trivselsundersøgelse.
Vi vil skabe et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem, hvor alle deltager aktivt
i at skabe en tryg hverdag for alle på skolen
BEGREBER
Hvad forstår vi ved trivsel?
At eleven føler sig tryg, er glad, kan udvise hensyn og bidrage til fællesskabet
At eleverne indgår i anerkendende relationer med både børn og voksne
At eleverne er i et tilpas udfordrende læringsmiljø
At eleverne oplever fællesskab
At eleverne oplever, at de lykkes – fagligt og socialt
At eleverne har høj grad af selvværd og selvtillid
At eleverne har medbestemmelse og ansvar for fællesskabet
At eleverne oplever at forældrene engagerer sig i skolelivet
10
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
3
Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning er niveauet over drilleri, som har konsekvenser for barnets selvværd og sociale
liv
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra
fællesskabet
Hvad forstår vi ved konflikter?
Uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der skaber mistrivsel
Konflikter er læring af egne og andres grænser
Konflikter er en naturlig og nødvendig del af dannelsen hos børn
STATUS
Kender vi omfanget af mobning på vores skole?
Vi er som skole altid opmærksomme på elevernes trivsel og mobning og hvordan,
eleverne indgår i forskellige fællesskaber i skolen
Dette gør vi blandt andet ud fra følgende opmærksomhedspunkter:
Den årlige trivselsundersøgelse
Løbende evaluering i klassen og på årgangen
Mål – og udviklingsplan – med fokus på evalueringer og fremadrettet arbejde i forhold
til trivsel
BAL (Ballerups analyse af læringsmiljøer)
Fokus på arbejdet med bløde mål
Elevplaner
Klassetrivsel.dk
Studiezone
Elevråd
AKT
11
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
4
FOREBYGGELSE
Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Struktureret relationsarbejde på årgangen – Mål og udviklingsplaner
Løbende opmærksomhed på klassetrivsel og indsatser på årgangen
Fokuseret og struktureret overlevering i forbindelse med voksenskift
Trivselsdag – trivselsregler i klasserne
Venskabsklasser
Legegrupper
Afholder trivselsdag og - uge
AKT
Legepatrulje
Elevråd – medbestemmelse
Klassemøder og klassetrivsel
Alle klasser udarbejder klasseregler for samvær
Frikvartere evalueres løbende med eleverne
Hvad er elevernes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin
Eleverne tager et fælles ansvar for at de vedtagne samværsregler overholdes på årgangen,
afdeling og skolen som et samlet hele
Eleverne er bevidste om deres roller og tager ansvar for de aktiviteter de deltager i -
både i hverdagsaktiviteter og strukturerede forebyggende tiltag
Hvad er forældrenes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin
Forældrene indgår i et forpligtende samarbejde med skolen om elevernes trivsel og
læring
Forældrene har et ansvar for at gøre opmærksom på mistrivsel eller mobning hos
eget og andres børn
Forældrene har et ansvar for at bakke op om de indsatser som igangsættes på årgangen,
i afdelingen og i skolen
Forældrene skal investere i skolefællesskabet i fritiden og være opmærksomme på at
få alle med til eksempelvis fødselsdage og legegrupper, så alle elever er en del af fællesskabet
Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter
mv.) i det forebyggende arbejde?
Afsæt i mål - og udviklingsplan
Afhængig af udfordringen bruges den nærmeste pædagogiske leder som sparringspartner
for hvilken indsats, der skal etableres
12
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
5
Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?
Oplever vi en elev der mistrives både fagligt og socialt, vil vi undersøge omfanget i
team og tage kontakt til forældrene og måske nærmeste leder.
Samtaler med elever og forældre; generel opmærksomhed i hverdagen.
Opmærksomhedspunkter:
- At elever ofte holder sig ude af fællesskaber
- Fald i fagligt niveau
- Ændring i adfærd
Punkter til overvejelse:
Generelle observationer af børnegruppen
Gennemgang af børnegruppen på teammøder
Trivselssamtaler
Forældresamarbejde
Hvordan opdager vi evt. problemer i relationen mellem lærere/pædagoger
og elever?
Brug af team som sparringspartnere – dialog i hverdagen
Pædagogisk leder inddrages til sparring.
INDGRIBEN
Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?
Samtale med elev, forældre og andre relevante personer + leder
Sagen tages op på årgangsteamet
Hvis vi oplever mistrivsel hos et barn/gruppe, vil vi med nysgerrig tilgang være undersøgende
og vurderer udfordringens omfang og involvere relevante parter (forældre
/ kollegaer / ledelse / andre faggrupper)
Vi vil sammen med dem afdække udfordringen og finde frem til nødvendige tiltag
Der skal nedskrives en mål – og udviklingsplan og laves løbende evalueringer
Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?
Information på tværs:
Ledelse, lærere, pædagoger og forældre
Vi analyserer problemet og handler ud fra vores antimobbestrategi
Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?
Opfølgning og evaluering med elever, forældre, klassen, årgangsteamet og ledelsen
Udgangspunkt og afsæt I mål – og udviklingsplaner
BAL (Ballerups 13 analyse af læringsmiljøer)
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
6
Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/
pædagoger og elever?
Sparring i teamet og evt. med nærmeste leder
Udarbejde en mål – og udviklingsplan
Kontakt med forældre
Evt. inddragelse af ledelse på relevant tidspunkt
Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende
elevernes sociale trivsel?
Lærere og pædagoger på årgangen
Skolens ledelse
Kontaktlærer  Team  Ledelse
LEDELSENS ROLLE
Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Deltagende ved forældremøder og LP- og teammøder
Er i dialog med enkelte elever og forældre
Er tæt på hverdagen i alle afdelinger
Sætter trivsel på dagsorden
Trivseldage/uger
Skolens ledelse skal kunne supervisere og bevare overblikket i konkrete sager
Skolens ledelse bakker op om medarbejdernes tiltag i forhold til trivsel
Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?
Efter løbende dialog med team, med udgangspunkt i mål – og udviklingsplan
Skolens ledelse går ind i konkrete problemstillinger, når de bliver inviteret af medarbejdere
eller forældre
Ved konflikter imellem lærer og pædagoger eller imellem lærer/pædagoger og forældre
Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes
sociale trivsel og modvirke mobning?
Sikre et vedvarende fokus på klassetrivslen og på antimobbestrategien
Sikre at medarbejderne har de fornødne kompetencer
Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes
sociale trivsel?
14
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
7
Sikre at lærere og pædagoger kan mødes og drøfte sådanne problemstillinger
Sikre dialog på tværs på alle niveauer
Er deltagende ved relevante møder fagprofessionelle imellem
Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og
modvirke mobning?
Opbakning til skolens arbejde med trivsel og antimobbestrategi
Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?
At det bliver præsenteret på en overskuelig måde for alle
Løbende opmærksomhed i forbindelse med trivselsindsatser på årgangen
Den skal ligge synligt på både personaleintra, forældreintra og skolens hjemmeside
www. skovvejensskole.dk
OPFØLGNING
Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?
Hver dag i klasserne og på årgangen
Løbende i årgangsteam
Trivselsdag og elevsamtaler
Årlig Trivselsundersøgelse
Elevplaner
Forældremøder
Skole-hjem samtaler
Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?
Teammøder og den løbende dialog på årgangen
Løbende evaluering i mål – og udviklingsplaner
På afdelingsmøder
I MED-udvalget
KLAGEADGANG
Den 28. marts 2017 vedtog folketinget ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven,
som medfører, at forældremyndighedsindehavere har klageadgang til kommunalbestyrelsen, hvis
de er utilfredse med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag.
Kommunalbestyrelse kan delegere behandlingen af klagesagerne til skolens leder.
15
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
8
Skovvejens Skole adf. Øst & Vest
Egebjergsvang 80 & Skovvejen 55
2750 Ballerup
44 77 33 70
www.skovvejensskole.dk
Internt layout
16
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
1
Trivselsstrategi
Samlet overblik
Skovvejens Skole
2016-17
17
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
4 - Trivselsstrategi for Skovvejens Skole (17.00.02-A2
2
Arbejdet med trivsel på Skovvejens Skole
Vi tager udgangspunkt i disse 3 temaer:
 Social trivsel
 Faglig trivsel
 Fysisk og psykisk læringsmiljø
Formål
 At gøre trivselsarbejdet struktureret og synligt
 At lave præcise og fokuserede indsatser på de enkelte årgange, der skal
fremme elevernes trivsel
 At øge elevernes faglige og sociale trivsel
 At lave trivselsfremmende tiltag på alle niveauer
 At inddrage og gå i dialog med elever og forældre og derved styrke
skole-hjem samarbejdet
 At besvare følgende spørgsmål: Hvordan arbejdes der med trivsel på
Skovvejen Skole?
18
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
3
Mål: Skolen med vilje og Bløde mål
Hvordan: Studiezone, mobbepolitik, forældreinddragelse, elevråd,
elevmægling, trivselsdag og meget mere
Status: Den årlige trivselsmåling
Handlinger: BAL og Mål – og udviklingsplaner og handleplaner
Trivselsmålingen
Hvordan går det?
19
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
4
Overblik og fokusområder
1. Skolen med Vilje
2. Bløde mål
3. Trivselsundersøgelse
Formålet med trivselsmålingen
Alternativ til handleplan
4. Mobbepolitik
Se folder vedr. Mobbepolitik
5. Studiezonen
Se folder vedr. StudieZonen
6. Elevråd
Fokusområder
7. Venskabsklasser
Se traditionsfolder
8. Trivselsdag – en tradition
Se traditionsfolder
9. Skolebestyrelse og forældreinddragelse
Forældrerådet – se folder
Forældrefiduser - http://www.foraeldrefiduser.dk/
10. Inspirationskatalog
Eksempel: 30 nye veje til bedre trivsel (bog til alle)
20
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
5
1. Skolen med vilje
Vision for skolerne i Ballerup:
https://ballerup.dk/sites/default/files/fremtidens_skole_ballerup.pdf
Overskrifter og hovedpointer fra ”Skolen med vilje”, der skal sætte retning og
understøtte arbejdet med trivsel på Skovvejens Skole.
Den overordnede ramme ser således ud:
 Alle skaber fællesskab i skolen
 Hver skoledag giver alle børn oplevelse af succes
 Skolens læringsmiljø er indrettet, så børnenes forskellige måder at lære
på både understøttes og udfordres
 Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og
sunde handlemønstre
 Børnene udvikler evnen til at indgå i og udvikle inkluderende
fællesskaber
 Børnenes forskelligheder bliver værdsat og bevidst bragt i spil i skolens
hverdag
 Børnene har medindflydelse på hele skoledagen og inddrages i
demokratiske beslutninger
 Det pædagogiske personale skaber gode relationer til hvert enkelt barn
er fagligt opdaterede og dygtige til at lede børns læring
 Forældrene indgår i og udvikler inkluderende forældrefællesskaber
 Skolen inddrager forældrene som partnere gennem tillidsfulde og
gensidigt forpligtende relationer
21
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
6
2. Bløde mål
Se folder vedr. Bløde mål for Skovvejens Skole, som er
tilgængelig på skoleintra og skolens hjemmeside:
www.skovvejenskole.dk
Bløde mål skal igennem hele skoleforløbet lære og videreudvikle børnenes
alsidige kompetencer. Eleverne skal igennem arbejdet med målene opnå en
personlig frihed med selvtillid, selvindsigt, selvkontrol og oplevelse af
selvværd. De skal kunne udvikle deres evne og lyst til at deltage i sociale
fællesskaber igennem samarbejde, deltagelse i dialog samt kunne være med til
at løse egne og eventuelt andres konflikter.
Skovvejens Skoles elever skal opretholde deres lyst til at tænke, fantasere,
skabe og handle kreativt.
”Den elev, der går ud af skolen med tro på sig selv, en opfattelse af at være
dygtig, at kunne noget og være vellidt af andre, vil have gode forudsætninger
for at møde livet”. Thomas Nordahl 2002
De 6 nøglebegreber – grundlæggende kompetenceområder, vi har valgt at
arbejde med på Skovvejens Skole er:
 Ansvar
 Empati
 Samarbejdsevne
 Selvkontrol
 Fantasi & Udfoldelse
 Inkluderende & Sociale
22
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
7
3. Trivselsundersøgelse
www.nationaltrivsel.dk
Elevernes trivsel skal måles en gang om året på alle landets folkeskoler. Det
sker som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel
skal styrkes. Trivselsmålingen gennemføres blandt eleverne i
børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler.
Trivselsmålingen er et elektronisk spørgeskema, som alle eleverne skal svare
på. Spørgeskemaet består af 20 spørgsmål til 0.-3. klasse og 40 spørgsmål til
4.-9. klasse. Eleverne skal bruge deres UNI-Login.
Folkeskoler skal hvert år gennemføre trivselsmålingen i perioden januar til
marts i alle folkeskolens 0.-9. klassetrin. Trivselsmålingen gennemføres som
del af den almindelige undervisning.
Elevernes besvarelser er anonyme og kan læses på kommune-, skole- og
klasseniveau. Hvis der er mindre end tre elever, der har besvaret et
spørgsmål, vises svarfordelingen ikke.
Lærere og pædagoger i klassen og på årgangen har ansvaret for, at den
enkelte klasse gennemfører trivselsmålingen. Samtidig skal ledere, lærere og
pædagoger være med til at sikre, at resultaterne omsættes til indsatser, som
kan forbedre elevernes trivsel.
Formålet med trivselsmålingen
Trivselsmålingen skal give et billede af, hvordan eleverne oplever deres trivsel,
undervisningsmiljøet og ro og orden i klassen. Ud fra denne viden kan skolen
og de enkelte klasser igangsætte trivselsfremmende indsatser.
Før, under og efter
Trivselsmålingen skal være på dagsorden i den enkelte afdeling forud for
trivselsmålingen. Her skal der være mulighed for enkelte praktiske spørgsmål
vedr. målingen og processen, så der skabes et fælles udgangspunkt og alle
kan komme videre herfra. Der kan afsættes tid på mødet, hvor besvarelsen af
23
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
8
målingen på den enkelte årgang planlægges og sættes i kalender, da der skal
benyttes IT til besvarelsen. Punkter til overvejelse på mødet:
 Hvem har ansvaret for besvarelse i den enkelte klasse?
 Hvem skriver til forældrene?
 Hvem forbereder eleverne på målingen?
 Hvem sørger for elevernes UNI-Login?
Under trivselsmålingen skal der sørges for, at alle elever får svaret på
spørgeskemaet og at de får afsluttet rigtigt. Hvis der er behov for IT support
skal dette planlægges inden målingen foretages på årgangen.
Se evt. huskeliste1.
Når resultaterne efterfølgende kommer skal vi omsætte dem til en praksis,
som øger elevernes trivsel på Skovvejens Skole.
I arbejdet med trivselsresultaterne fokuserer vi på følgende tre punkter i den
videre proces:
1. Årgangen får omsat resultaterne til en praksis, der forbedrer elevernes
trivsel og undervisningsmiljø – handleplan og løbende evaluering.
2. Vurdere og bruge resultaterne af trivselsmålingen i hverdagen og lave
aftaler for ansvarsområder.
3. Der udarbejdes handleplaner på de alle årgange, hvor fokusområder og
aftaler nedskrives.
1
http://www.emu.dk/sites/default/files/Huskeliste%20for%20kommunens%20arb...
%20trivselsm%C3%A5lingen%20.pdf
24
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
9
Procesoverblik i arbejdet med trivselsmålingen på Skovvejens Skole
Undersøgelse: Resultater
Ledelse
- Afholdelse af ledermøde
- Overordnede tendenser for skolen
Afdelingsmøde . Nærmeste leder
- Resultater
- Sparring og ideudveksling
- Overordnede tendenser for afd.
Møde i årgangsteam
Nærmeste leder deltager
- Gennemgang af resultater
- Hvad kan vi bruge?
- Handleplan
- Hvordan arbejder vi med resultaterne?
Formidling af resultater og handleplaner
- På årgangen?
- I klassen?
- Dialog med eleverne
- Forældrene? Forældremøde
25
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
10
Hvad gør vi?
Handleplanen skal fortælle, hvordan vi vil omsætte trivselsmålingens resultater
til konkrete indsatser. Handleplanen skal tænkes ind i det eksisterende
trivselsarbejde på årgangene.
En handleplan på Skovvejens Skole tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvad vi vil ændre?
Hvordan vil vi gøre det?
Hvornår det skal ske?
Hvem der er ansvarlig for, at det sker?
Hvordan vil vi følge op på indsatsen?
Eleverne skal motiveres til at tage ansvar for og deltage i klassens trivsel.
Dette kan ske, når de inddrages i arbejdet med trivselsmålingens resultater.
Det er vigtigt at undersøge, hvad der årsagerne til elevernes besvarelser. Her
kan man eksempelvis tage udgangspunkt i følgende punkter:
 Lave opfølgende samtaler med årgangen/klassen
 Tage en snak med de elever, hvis trivsel I er særlig opmærksomme på
 Kigge på årgangens resultater sammen med eleverne
 Inddrage forældrene
26
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
11
Tre overordnede temaer:
Formålet med handleplanerne er at omsætte resultaterne til konkrete
indsatser, der skal øge elevernes trivsel.
Handleplanen er opdelt i tre faser:
 Forberedelse til handleplanen
 Handleplanen
 Opfølgning
Social trivsel
• At skabe gode
relationer på tværs af
årgange
• At fremme elevernes
sociale kompetencer
• At skabe et
inkluderende
fællesskab
• At sikre elevernes
medindflydelse
• At arbejde
struktureret med
klassens trivsel
Faglig trivsel
• At arbejde med synlig
læring
• At fremme elevernes
faglige udbytte
• At arbejde med
elevernes personlige
kompetencer
• At skabe inddragende
undervisning
• At fremme elevernes
deltagelse i
undervisningen
Fysisk og psykisk
læringsmiljø
• At sikre et godt
indeklima i klassen og
på skolen
• Bruge de fysiske
rammer til at
understøtte arbejdet
med trivsel og læring
• Fokus på hygiejne
(eks. på toiletter og
fællesrealer)
27
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
12
Forberedelse til handleplanen
Hvem er tovholder i forhold til handleplanen?
Hvem skal inddrages i at lave handleplanen?
Elever? Lærere? Pædagoger? Leder? Forældre? Andre?
Handleplanen
Succes eller udfordring
Indsats og tiltag
Hvordan forventer vi at
indsatsen forbedrer
trivslen?
Ansvarlige personer
Tidsplan og deadlines
Opfølgning – fra ide til virkelighed
Opfølgning – hvem
har hvilke opgaver?
Hvem er de
ansvarlige?
Hvem har ansvaret
for
kommunikation?
Hvornår skal de
udføres?
Hvordan udføres
indsatsen?
Hvornår og
hvordan evalueres
der?
28
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
13
Alternativ til handleplan
- Mål og udviklingsplan
Mål – og udviklingsplan- et redskab til udvikling
af voksnes handlemuligheder
Barnets/gruppens navn:
Klasse:
Dato, varighed og dato for evaluering:
Deltagere:
Fokusområde:(hvad er vigtigst og mest realistisk at
arbejde med i perioden)
Status: (Hvordan viser problemet sig og i hvilke
sammenhænge er det mindre fremtrædende)
Mål for perioden: (Hvilket konkret og realistisk mål vil vi
arbejde med nu – HUSK: det skal være et mål alle kan
opfylde)
Handleplan: (Hvad vil de voksne omkring barnet
konkret gøre – altså hvem, hvad, hvornår, hvordan?)
Nåede mål: (Efter periodens ophør evalueres
effekten og der udarbejdes evt. en ny Mål- og
udviklingsplan)
4. Mobbepolitik
Se folder vedr. Mobbepolitik som er tilgængelig på skoleintra og på skolens
hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
Til udarbejdelsen har vi taget udgangspunkt i den skabelon, der bruges hos
Dansk center for undervisningsmiljø (dcum)2.
Skolens mobbepolitik er tilgængelig på skoleintra, samt skolens
hjemmeside: www.skovvejensskole.dk
2 http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/antimobbestrategi-skabelon-til-grunds...
29
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
14
5. Studiezonen
Se folder vedr. Studiezonen på skoleintra og på skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
6. Elevråd
Herunder disse overskrifter:
 Formål med elevrådet – årshjul, traditioner og fokusområder
 Børnerådsdagen
 BAFE
 Skolebestyrelsen
 Fysiske rammer
 Elevinddragelse
 Elevmedindflydelse
 Hvad er specielt ved Ballerup?
 Elevvenlig kommune
7. Venskabsklasser
Se traditionsfolder som findes på skoleintra og skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
8. Trivselsdag – en tradition
Se traditionsfolder som findes på skoleintra og skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
9. Skolebestyrelse og forældreinddragelse
Forældrerådet – se folder på skolens hjemmeside:
www.skovvejensskole.dk
Inspirationsmateriale:
Forældrefiduser - http://www.foraeldrefiduser.dk/
30
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
15
10. Inspirationskatalog
Eksempel: 30 nye veje til bedre trivsel (bog til alle)
http://dcum.dk/vaerktoejer-og-inspiration/30-veje-til-bedre-trivsel-iskolen
Links til videre inspiration og arbejde med trivselsmålingen
http://www.underviserportal.dk/grundskole/aktuelt/destinatio
n-trivsel-styrk-trivsel-og-forebyg-mobning
http://klassetrivsel.dk/da/forside.aspx
http://www.foraeldrefiduser.dk/
http://www.emu.dk/sites/default/files/Litteraturliste%20med
%20inspiration.docx
http://dcum.dk/grundskoler
http://www.emu.dk/modul/trivselsindikatorer
”Eksempler fra praksis”
http://www.emu.dk/modul/social-trivsel
http://www.emu.dk/modul/faglig-trivsel
http://www.emu.dk/modul/fysiske-og-%C3%A6stetiskeomgivelser
http://www.emu.dk/modul/st%C3%B8tte-og-inspiration
31
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
16
Skovvejens Skole
Ballerup
www.skovvejensskole.dk
32
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Mobbepolitik på
Hedegårdsskolen
Målsætning
Det er skolens målsætning at være fuldstændig mobbefri. Skolen tolererer ikke
mobning .Det er IKKE den mobbede, der skal sanktioneres over for, men den der
mobber!
At undgå mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen, at
forældre og elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og eventuelt
bekæmpe mobning.
Hvad er mobning?
Der findes forskellige måder at definere mobning på. Grundlæggende tales der om
mobning, når en person gentagne gange, over en vis periode bliver udsat for fysisk
eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter også
udefrysning og udelukkelse fra gruppen. Mobning er et overgreb.
Over for mobning står såkaldte "godmodige drillerier". Forskellen på mobning og
drillerier er, at godmodige drillerier kun forekommer, når alle involverede parter finder
drillerierne morsomme. Drillerier har det imidlertid ofte med at udvikle sig - og
mobning begynder typisk som drillerier, der tiltagende bliver mere og mere generende
og ondskabsfulde i sin karakter.
Konflikter adskiller sig fra mobning ved, at de involverede parter er lige stærke. I
forbindelse med mobning er magtforholdet som regel skævt.
Forebyggende indsats mod mobning
1. På skolen
Alle voksne siger fra ved dårlig opførsel, nedladende kommentarer og bevidste
udefrysninger.
Allerede når der konstateres smådrillerier, bør der gribes ind ved, at det nærmere
undersøges om alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt
at sige fra - også over for smådrillerier.
Da mobning erfaringsmæssigt ofte knytter sig til frikvarterer, vægtes tilstedeværelsen
af gårdvagter højt.
I det daglige prioriteres samarbejde blandt eleverne samt gensidig hjælp og støtte
frem for konkurrence.
33
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
5 - Antimobbestrategi for Hedegårdsskolen (17.00.02-A2
For at fremme elevernes følelse af medansvar for hinandens og egen trivsel laver alle
klasser hvert år en trivselsplan eller reviderer den gamleDet skal understreges, at alle
elever skal fortælle det til en voksen, hvis de oplever, at nogen bliver mobbet.
Derudover gennemføres der hvert år en trivselsundersøgelse blandt eleverne. I
forbindelse med skole/hjem samtalerne drøftes også elevernes trivsel.
I klassesammenhæng arbejdes der bl.a. med venskabsøvelser og Trin for trin. Trin for
trin er et materiale udviklet specielt med henblik på at lære børn sociale færdigheder,
styrke deres selvværd og anspore dem til at arbejde for fælles trivsel. Trin for Trin
forebygger mobning og vold. Derudover etablerer klasserne i samarbejde med
lærerne klasseregler for god opførsel.
2. I hjemmet
Det er af stor betydning for bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt
om klassekammerater og andre forældre.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder
ikke kun inviterer de for tiden mest populære, men inviterer alle – enten hele klassen
eller kun piger/kun drenge. Samtidig er det en god idé at prioritere en indbydelse
højt.
Derudover der det afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring
elevernes sociale relationer.
3. Handleplan
Hvis et barn bliver mobbet, er lærerene på skolen forpligtede til at gribe ind.
Bliver man som forælder bekendt med, at der forekommer mobning på skolen, er det
vigtigt, at man tager kontakt til skolens lærere (evt. klasselæreren), så problemets
omfang kan afdækkes.
Bliver man som elev på skolen udsat for mobning, eller bliver man bekendt med at en
anden elev mobbes, er det vigtigt, at man gør opmærksom på dette. Det kan man
gøre enten ved at fortælle om problemet til forældrene derhjemme eller ved at
henvende sig direkte til skolens lærere.
Er et barn blevet mobbet, afvikler lærerne personlige samtaler med de involverede.
Det kan have karakter af, at hjælpe barnet ud af mobberollen. Samtalerne gentages
efter en kortere periode som opfølgning.
Der tages også kontakt til de involverede forældre enten på Intra eller telefonisk.
I grove tilfælde indkaldes mobberen til samtale på skolen sammen med sine forældre.
Her kan ledelsen deltage i samtalen.
34
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Der tages en samtale med mobberen og mobbeofferet for afklaring og en fremtidig
fælles forståelse.
Stopper mobberen ikke sin adfærd, kan det blive nødvendigt at sanktionere.
Der kan blandt andet blive tale om speciel observation i frikvarterer, således at den
pågældende elev må følges med en lærer.
Drejer det sig om større børn kan man eksempelvis bede mobberen om, at skrive om
sine handlinger i et brev til sine forældre. Samtidig tager læreren kontakt til
forældrene via telefon eller intra.
Også bortvisning kan komme på tale. Forældrene inddrages igen i. I yderste
konsekvens kan det komme på tale at mobberen foretager et egentligt miljøskifte.
35
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Antimobbestrategi Baltorpskolen August 2017
Baltorpskolens antimobbestrategi
Definition:
Der er mange opfattelser af hvad der er mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere
betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter
mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Den anerkendte norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer
mobning på følgende måde:
”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en
vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer”.
Man kan sige, at mobning er et fænomen der opstår i ”fællesskaber”, der er præget af
uhensigtsmæssige handlemønstre.
Forskel på mobning, konflikter og drillerier:
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i
praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.
Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge
Nudansk Ordbog: `bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at
det er sjovt´. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For
nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.
Konflikter: Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt yngre børn
udvikler konflikter sig oftere fra verbale til korporlige handlinger end hos ældre børn. Det er
vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller
psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning
derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de
involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.
For at afklare om der er tale om drilleri, konflikter eller mobning ud fra ovenstående
definitioner er det vigtigt, at elev/forældre og det pædagogiske personale på skolen taler
sammen for en præcisering af oplevelsen. Uanset om der er tale om den ene eller anden
oplevelse, så er det vigtigt at der handles i henhold til det skete.
Hvad gør vi når der er tale om mobning?
Det skal altid tages meget alvorligt af de voksne hvis man opdager eller hører om mobberi.
Følelsen af at blive mobbet skal respekteres og handles på. Mobning handler ikke kun om
den, der føler sig mobbet og mobberen. Det er hele fællesskabet som har et ansvar for at
stoppe de uhensigtsmæssige handlemønstre, der fører til mobningen. Forældrene har
36
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
6 - Antimobbestrategi for Baltorpskolen (17.00.02-A21
Antimobbestrategi Baltorpskolen August 2017
ligeledes et ansvar både forebyggende og under en proces hvor der arbejdes med en
mobbesituation.
Intro omkring samarbejdet
At arbejde mod mobning er et ansvar for forældre og det pædagogiske personale i
samarbejde med den pædagogiske leder og evt. en resurseperson. Det er altså ikke en
person som skal løfte opgaven, men tværtimod så skal opgaven koordineres og
uddelegeres med en person som tovholder. Det pædagogiske personale står for at
udpege en tovholder evt. med hjælp fra den pædagogiske leder.
Forebyggelse
Det er væsentligt at arbejde kontinuerligt med en anti-mobbestrategi i børne-/elevgruppen.
Det pædagogiske personale har ansvar for i samarbejde med forældre og elever at
arbejde kontinuerligt med kulturen og fællesskabet.
Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd
Hvis der på trods af den forebyggende indsats alligevel opstår mobning, så indledes
arbejdet altid med en kortlægning af problemet. Dette sker ud fra nedenstående skabelon:
1. Det pædagogiske personale koordinerer deres viden om mobningens karakter. Mere
perifert involverede medarbejdere orienteres om situationen
2. Iagttagelser og opklarende samtale med elever fra implicerede klasse(r)
3. Samtale med de involveredes forældre
Handleplan
Med fokus på den uhensigtsmæssige adfærd udarbejdes der en handleplan, som
kommunikeres ud til alle involverede. I forbindelse med kommunikationen til forældre
afholdes der et forældremøde i børne-/elevgruppen, hvis det er hensigtsmæssigt.
Når handleplanen bliver lavet skal der udvælges og udarbejdes indsatser, evt. i
samarbejde med skolens resursecenter ud fra et katalog af muligheder. Det kan være
samarbejdsbaseret problemløsning, KAT-kasse, reflekterende gr.samtaler, klassesamtaler
(det forpligtende fællesskab) m.v. Handleplanen afsluttes altid med en vurdering af
hvorvidt mobningen er kommet til livs f.eks. gennem klassetrivsel.dk.
Evaluering
Med afsæt i trivselsundersøgelsen og tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale og
involverede forældre, evaluerer det pædagogiske personale og den pædagogiske leder
om handleplanen har afhjulpet den pågældende mobning. Hvis resultatet ikke er
tilfredsstillende afprøves andre tiltag. Hvis resultatet er tilfredsstillende arbejdes der videre
med en forebyggende indsats som skal afhjælpe at lignende episoder opstår igen.
37
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Strategi/handleplan mod mobning på Skovlunde Skole
Definition:
Der er mange opfattelser af hvad der er mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i
flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller
konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Den anerkendte norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus,
definerer mobning på følgende måde:
”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over
en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer”.
Man kan sige, at mobning er et fænomen der opstår i ”fællesskaber”, der er præget af
uhensigtsmæssige handlemønstre.
Forskel på mobning, konflikter og drillerier:
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser
sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.
Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er
ifølge Nudansk Ordbog: `bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv
synes, at det er sjovt´. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det
er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede
af det.
Konflikter: Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt yngre
børn udvikler konflikter sig oftere fra verbale til korporlige handlinger end hos ældre
børn. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når
to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at
slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet
mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.
For at afklare om der er tale om drilleri, konflikter eller mobning ud fra ovenstående
definitioner er det vigtigt, at elev/forældre og det pædagogiske personale på skolen
taler sammen for en præcisering af oplevelsen. Uanset om der er tale om den ene
eller anden oplevelse, så er det vigtigt at der handles i henhold til det skete.
Hvad gør vi når der er tale om mobning?
Det skal altid tages meget alvorligt af de voksne hvis man opdager eller hører om
mobberi. Følelsen af at blive mobbet skal respekteres og handles på. Mobning handler
ikke kun om den, der føler sig mobbet og mobberen. Det er hele fællesskabet som har
et ansvar for at stoppe de uhensigtsmæssige handlemønstre, der fører til mobningen.
38
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
7 - Antimobbestrategi for Skovlunde Skole (17.00.02-A2
Forældrene har ligeledes et ansvar både forebyggende og under en proces hvor der
arbejdes med en mobbesituation.
Intro omkring samarbejdet
At arbejde mod mobning er et ansvar for forældre og det pædagogiske personale i
samarbejde med den pædagogiske leder og evt. en resurseperson. Det er altså ikke
en person som skal løfte opgaven, men tværtimod så skal opgaven koordineres og
uddelegeres med en person som tovholder. Det pædagogiske personale står for at
udpege en tovholder evt. med hjælp fra den pædagogiske leder.
Forebyggelse
Det er væsentligt at arbejde kontinuerligt med en anti-mobbestrategi i børne-
/elevgruppen. Det pædagogiske personale har ansvar for i samarbejde med forældre
og elever at arbejde kontinuerligt med kulturen og fællesskabet.
Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd
Hvis der på trods af den forebyggende indsats alligevel opstår mobning, så indledes
arbejdet altid med en kortlægning af problemet. Dette sker ud fra nedenstående
skabelon:
1. Det pædagogiske personale koordinerer deres viden om mobningens karakter.
Mere perifert involverede medarbejdere orienteres om situationen
2. Iagttagelser og opklarende samtale med elever fra implicerede klasse(r)
3. Samtale med de involveredes forældre
Handleplan
Med fokus på den uhensigtsmæssige adfærd udarbejdes der en handleplan, som
kommunikeres ud til alle involverede. I forbindelse med kommunikationen til forældre
afholdes der et forældremøde i børne-/elevgruppen, hvis det er hensigtsmæssigt.
Når handleplanen bliver lavet skal der udvælges og udarbejdes indsatser, evt. i
samarbejde med skolens resursecenter ud fra et katalog af muligheder. Det kan være
samarbejdsbaseret problemløsning, KAT-kasse, reflekterende gr.samtaler,
klassesamtaler (det forpligtende fællesskab) m.v. Handleplanen afsluttes altid med
en vurdering af hvorvidt mobningen er kommet til livs f.eks. gennem klassetrivsel.dk.
Evaluering
Med afsæt i trivselsundersøgelsen og tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale
og involverede forældre, evaluerer det pædagogiske personale og den pædagogiske
leder om handleplanen har afhjulpet den pågældende mobning. Hvis resultatet ikke er
tilfredsstillende afprøves andre tiltag. Hvis resultatet er tilfredsstillende arbejdes der
videre med en forebyggende indsats som skal afhjælpe at lignende episoder opstår
igen.
39
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Kasperskolens mobbepolitik og strategi.
Hvornår mobbes der?
Der mobbes , når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og
har vanskeligt ved at forsvare sig imod dette.
F.eks: -fysisk (skub, slag, spark) -verbalt (trusler, hån) -nonverbalt (grimasser, gestus, isolation), og via
beskeder på sociale medier og sms’er. (diverse onlinespil)
Drilleri er få, og uplanlagte gerninger.
Hvis drillerier bliver af en karakter hvor det virker planlagt og er gentager vurderes det til at være grovere
drillerier.
Hvis drillerierne udvikler sig til at blive udført med ond hensigt, og af flere kan det definere som værende
mobning. Det samme gør sig gældende ved når et individ med overlæg over flere episoder bliver holdt uden
for sociale sammenhænge. Mobning er også overlagte trusler og tvang.
40
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
8 - Mobbepolitik og -strategi for Kasperskolen (17.00.
Definition af mobning.
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel
en bestemt elev i klassen.
Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen.
På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe,
skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.
Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og
dommer over en anden person, som man forsøger at skade.
Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er
acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for
eksempel ved:
● at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
● at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
● at sprede skadelige rygter
● flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
● bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig
bort
● at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
● at tage eller ødelægge den andens ting
● at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil osv.
Stå sammen mod mobning - sig nej til mobning!
41
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Den forebyggende indsats.
Skoleniveau
En forebyggende indsats kan bestå i at arbejde med skolekulturen gennem:
● Fælles debat om hvad et godt undervisningsmiljø er, og hvad mobning er
● Fælles holdninger til at møde konflikter åbent og løse konflikter konstruktivt
● Fælles holdninger til at fokusere på elevernes ressourcer frem for mangler
Klasseniveau
På klasseniveau kan en forebyggende indsats fokusere på:
● Hvilken klasse vil vi gerne være, hvordan skal det være at komme i klassen hver dag?
● Hvilke spilleregler har vi for samvær og omgangstone?
● Hvordan sikrer vi, at alle er en del af et fællesskab?
● Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden – drage omsorg for hinanden?
● Hvordan siger vi til og fra, og hvordan modtager vi et afslag?
● Hvordan løser vi konflikter konstruktivt?
● Hvordan har vi fokus på hinandens ressourcer frem for svagheder?
● Hvilke gensidige forventninger er der mellem elever og lærere?
● Hvad gør vi, hvis nogen mobber?
● Skal mobning på skemaet (trivsel)
42
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Hvad gør hjemmet ved mistanke om mobning.
1. Tal med barnet – du bør:
Være lyttende
Høre hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede konklusioner
Være undersøgende
Spørge ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler - brug god tid Støttend
Se problemet fra barnets side
2. Berolig barnet og anerkend problemet.
Vis at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet, og at det ikke er barnets skyld.
Forvis dig om, at barnet ikke tror på de ting, det bliver mobbet med.
Vis barnet, at du er der til at hjælpe, og at du forstår.
3. Få overblik over situationen.
Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc.
Tal med barnet, lyt til barnet, tal med andre relevante personer for at danne et overblik over situationen.
4. Inddrag barnet i løsningen Lad barnet komme med løsningsforslag.
Barnet er den, der har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget.
5. Hjælp dit barn med at komme videre Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser - også dets vrede.
Hjælp barnet med så vidt muligt selv at løse problemet - det vil være en sejr på sigt og styrke barnet. MEN
kun hvis det er en sandsynlig løsning. Ellers skal der gribes ind fra de voksnes side. Du kan også styrke dit
barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis - via fritidsinteresser for eksempel. Her vil dit barn så
indgå i nye netværk, hvor ingen kender noget til mobningen. Det kan være meget befriende for barnet.
6. Tal evt. med mobbernes forældre.
Afhængig af situationen kan du vurdere at tage en snak med mobberens forældre. Undgå at være
anklagende, men præsenterer problemstillingen sagligt og roligt og læg op til, at du søger efter en løsning -
ikke gengæld.
Kender du ikke mobbernes forældre, eller er jeres relation ikke så udviklet, kan denne kontakt ske via skolen.
7 . Kontakt skolen. Tal f.eks. med teamet, eller afdelingens leder
43
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Hvad gør skolen ved mistanke om mobning.
Ved mistanke om mobning kontaktes teamet eller afdelingens leder). Teamet vurderer problemets omfang.
Det vurderes, om der er tale om drilleri eller mobning.
Hvis der er tale om drilleri, afholdes et klassemøde, hvor klassereglerne præciseres eller revideres. Teamet
melder tilbage til de implicerede parter. Er der tale om mobning, orienteres: Forældrene Eleverne, samt den
pædagogiske afdelingsleder.
1. Orienterings- og undersøgelsesfase:
De første dage: Individuelle samtaler med børnene ud fra samtaleskema. Den, der bestemmer mindst, har
klasselæreren samtale med først.
Sted: Et mindre rum, hvor der ikke er andre tilstede.
2. Omvæltningsfase
Efterfølgende dage: Individuel samtale med den mobbede, mobberen/mobberne, medløbere.
Samtalerne foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden, så mobber og medløbere ikke har haft mulighed
for at tale sammen.
Herefter klassemøde over emnet:
3. Opfølgningsfase
I den kommende periode: Korte elevsamtaler hver dag i de små klasser.
I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde èn gang om ugen.
Der holdes jævnlig kontakt med de implicerede parter.
Den voksne som rollemodel
Det er vigtigt at vise, hvilke værdier og holdninger vi selv har, hvad enten vi er lærere, pædagoger eller
forældre. Det er vigtigt, at vi tydeligt og klart tager afstand fra mobning, forfølgelse og intolerance - og
efterlever det i praksis.
44
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI - PIXI
Denne Pixi udgave har til formål at trække de forebyggende handlinger fra
Trivselsstrategien frem. Trivselsstrategien, der bygger på skolens værdier, er gældende for
den samlede tid, som børnene bruger i både skole og BFO.
Skolen
 Klasselærerne har ansvaret for, at klassen udarbejder ”handleplaner” fra Dropmob i
starten af skoleåret
 Lærere og pædagoger tager ansvaret for gruppedannelse og pladser i
undervisningen
 Lærere og pædagoger aftaler, hvordan der arbejdes med social træning
 Ved nye elever har klasselærerne ansvaret for, at klassen finder ”modtagevenner”
 Teamet aftaler hvordan og af hvem, der afholdes trivselsmøder
 Teamet drøfter og planlægger undervisning i ”de sociale medier” ud fra
kommunens digitaliseringsstrategi
 På første forældremøde gennemgås trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor opstår
mobning” vises
 Klassens handleplan præsenteres på første forældremøde, og relevante emner
omkring klassens trivsel drøftes
 Kontaktforældrene har et punkt på forældremødets dagsorden.
 På trivselsdagen drøftes trivselsmålingen
 Forældrene orienteres efterfølgende om resultatet
 Elevrådets ønsker til børnerådsdagen skal underbygge trivselsstrategien
 Særlige arrangementer med fokus på trivslen planlægges på tværs af klasser og
årgange
Forældrene
 Forældrene er bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og adfærd i og
omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Forældrene er bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde forældre imellem
og voksne imellem i det hele taget.
 Forældrene bakker op om skolens indsatser
 Forældrene omtaler alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i skolen
 Forældrene retter henvendelse til relevante parter
 Forældrene understøtter legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper (de ældste)
 Forældrene laver trivselsfremmende aktiviteter, der inkluderer alle klassens elever, i
fritiden
1
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
1 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole_-_pixi (1)
45
17.01.01-P35-2-16
24-02-9 Trivselsstrategi Måløvhøj Skole
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
2
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
2 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole
46
17.01.01-P35-2-16
24-02-
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI
Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret navn til ”Trivselsstrategi”.
Under Kommunens børne- og ungestrategi ”Fællesskab for alle – alle i fællesskab” og med afsæt i skolens værdier: Virkelyst &
Selvstændighed, Fællesskab og Respekt, Faglighed & Læring skal trivselsstrategien være med til at:
 Styrke positive fællesskaber
 Sikre, at alle indser, at mobning ikke kan isoleres til hverken skole eller fritid – men er et fælles ansvar for alle voksne i og
omkring barnets liv
 Skabe tydelige arbejdsgange
HVAD ER MOBNING?
Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er
resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn.
Mobning er et socialt fænomen, der er opstået i fællesskabet, hvorfor alle i fællesskabet har et ansvar for
mobningen og alle skal ændre adfærd for at afslutte denne.
Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. Læring, faglighed
og trivsel går hånd i hånd. Dette arbejde foregår i både skole, BFO og i hjemmet.
3
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
47
17.01.01-P35-2-16
24-02-
FOREBYGGELSE AF MOBNING
SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG TIDSPLAN
Gennem undervisning
Der skal hvert år udarbejdes regler for, hvordan man begår sig i
fællesskaber. Udgangspunktet er handleplanerne fra Dropmob.
Handleplanerne skal sikre, at det bliver legalt at sige fra overfor
mobning og tager udgangspunkt i spørgsmålene:
 Sådan hjælper vi hinanden
 Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os
 Sådan styrker vi fællesskabet i klassen.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne
aftales en fast procedure for elevers henvendelser om bekymringer,
så eleverne ved hvem de skal gå til, hvis de oplever, at de eller
andre bliver mobbet.
Lærerne/pædagogerne tager ansvaret for gruppedannelser og
pladser i timerne, så ingen oplever at stå uden for fællesskabet.
Fra en tidlig alder, skal der være fokus på, hvordan vi taler til
hinanden og der bør arbejdes med social træning for alle elever.
Ved modtagelse af nye elever finder klassen i fællesskab et par
modtagevenner. Klasselæreren informerer klassens øvrige voksne
og forældre om den nye elev.
Der skal afholdes trivselsmøder , hvor der tales åbent og ærligt om
hinandens forskelligheder. Vi er nysgerrige og planter ikke skyld og
skam.
Der skal være fokus på opbygningen og bevarelsen af de positive
læringsmiljøer gennem afdelingsskift.
Der skal udarbejdes et simpelt sæt af ordensregler, der dikterer god
almen opførsel.
Telefonnummeret til børnetelefonen ligger på elevintra.
Elever, lærere,
pædagoger
Skolebestyrelsen
Skoleledelsen
Klasselærer
Skoleledelsen
Årligt
Kontinuerligt
4
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
48
17.01.01-P35-2-16
24-02-
I frikvarterer
Lærere eller pædagoger har fokus på samspillet mellem eleverne i
frikvartererne. Der kan i undervisningen planlægges lege for
klasserne – herunder evt. legegrupper, som ikke er frivillige for
eleverne at deltage i. Det er muligt, at lave særaftaler for børn, der
har behov for større ro og forudsigelighed i en periode.
Fælleslege kan introduceres – evt. ved brug af Legehjulet.dk
Der skal være et vedvarende fokus på de fysiske rammer, så de
understøtter fællesskabet. Dette gøres bl.a. gennem elevrådet og
ved ansøgninger i forbindelse med børnerådsdagen.
Elever, lærere,
pædagoger
Elevrådet,
kontaktlærer for
elevrådet
Klasselærer
Kontaktlærer for
elevrådet
Kontinuerligt
Årligt
Samarbejde ml. skole
og BFO/klub
Begge parter deltager på teammøder med elevfokus samt
trivselsmøder, så vi har fælles viden, forståelse og grundholdning og
får et helhedssyn.
Klubbens pædagoger bruges i forbindelse med konkrete
trivselsfremmende aktiviteter, hvor behovet er størst.
Lærere/
pædagoger
Årgangskoordinator Ugentligt 0. – 3.
klasser
4.-9. klasse
månedligt
På digitale medier
Der gælder de samme spilleregler på de sociale medier, som på
skolen. Dette bør i øvrigt også gælde i al fritid. Herudover iagttages
følgende:
 I undervisningen arbejder vi med god etik og adfærd på
diverse digitale medier
 Skole, BFO og forældre forholder sig aktivt til børnenes
adfærd på de sociale medier
Elever, lærere,
pædagoger,
forældre
Klasselærer,
forældre for hvilke
medier, deres børn
bruger
I forbindelse med
udarbejdelsen af
handleplanen én
gang årligt.
Punkt på
forældremøde
med handleplan
som
udgangspunkt
Samarbejde med
forældre
På årets første forældremøde (1. maj for kommende 0.
klassesforældre) gennemgås Trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor
opstår mobning” vises. Relevante emner omkring klassens trivsel
drøftes.
https://www.youtube.com/watch?v=5pCNwMXR_nY
Forældrene skal informeres om den årlige handleplan, som
eleverne laver sammen med lærerne og pædagogerne og bakker
Forældre, lærere
og pædagoger
Klasselærere
Årligt
5
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
49
17.01.01-P35-2-16
24-02-
op om denne – også i fritiden.
Det gode forældresamarbejde er essentielt for at sikre en god
skoleoplevelse for både elever, forældre og lærere, og derfor skal
det igangsættes fra starten af.
Jf. skolens værdiregelsæt skal der være respekt for skolen, lærerne,
eleverne og forældrene. Hvis man ikke har respekten, forsvinder
den gode opførsel.
Alle forældre skal:
 Være bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og
adfærd i og omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Være bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde
forældre imellem og voksne imellem i det hele taget.
 Omtale alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i
skolen
 Rette henvendelse til relevante parter i stedet for at løbe
med sladder.
 Understøtte legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper
(de ældste)
Alle kontaktforældre skal:
 Have et fast punkt på dagsordenen til forældremøder og
budskabet skal være afstemt med lærerne
Alle medarbejdere skal:
 Anbefale forældre til børn med udfordringer, at disse deles
med klassen og forældre, således at alle parter ved
hvordan de bedst muligt kan hjælpe
 Anbefale og understøtte legegrupper hjemme
 Opfordre til sociale arrangementer - her gøres en ekstra
indsats for, at alle børn deltager
 Informere om relevante indsatser i klassen samt informere
om resultatet af den årlige trivselsmåling og opfølgningen.
Forældre
Lærere,
pædagoger
Kontinuerligt
6
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
50
17.01.01-P35-2-16
24-02-
Særlige arrangementer
På den årlige trivselsdag for eleverne arbejdes der med
resultaterne af den årlige trivselsmåling.
Sociale arrangementer som ”Juleafslutning”, ”Første og sidste
skoledag” og ”Skolernes Motionsdag” skal tilrettelægges, så de
fremmer det sociale miljø blandt eleverne.
Der skal planlægges arrangementer, hvor børnene får mulighed for
at se hinanden i andre kontekster og lære hinanden at kende på
tværs af klasser og årgange - og hvor gode fælles oplevelser kan
dyrkes efterfølgende. Det kan f.eks. ske gennem emneuger på
tværs af klasser og årgange.
Private arrangementer, der holders for en klasses elever bør være
tro mod trivselsstrategien
Elever, lærere,
pædagoger
Elever, forældre
Klasselærer
Forældre
Årligt
Ad hoc.
7
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
51
17.01.01-P35-2-16
24-02-
HÅNDTERING AF MOBNING
SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG OPFØLGNING
Tilskuer til mobning
Eleverne bruger den aftalte procedure fra handleplanen og er
trygge ved at henvende sig til lærere eller pædagoger. Herudover
skal alle turde gribe ind.
Elever, lærere,
pædagoger
Alle Efter behov
Klassen/børnegruppen
Såfremt det er nødvendigt deltager alle – eller grupper af -elever i
sociale aktiviteter planlagt af lærere eller pædagoger, der har til
formål at fremme trivslen. Det er vigtigt at huske på, at det er
kulturen i klassen der skal ændres. Der kan f.eks. arbejdes med
 Trivselsmøder, hvor vi lytter, spejler det vi ser og hjælper
eleverne til at forstå situationen fra alle vinkler og giver
eleverne nye handlemuligheder
 Skærpelse af fælles regler og forventninger til sprog og
adfærd
Elever, lærere,
pædagoger
Lærere,
pædagoger,
forældre
Efter behov
De involverede børn
Mobningen skyldes klassens sociale miljø, hvorfor hele klassen
samarbejder omkring en anden klassekultur. Det er onde mønstre
ikke onde børn.
De berørte børn sikres samtale med en medarbejder, som de har
en god relation til.
Elever, forældre,
lærere,
pædagoger
Teamet og
klassens forældre
Klasselærer
Efter behov
Forældre og Team
Personalet sætter læringsmiljøet på dagsordenen og laver v.h.a.
BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer) en analyse af
læringsmiljøet på et årgangsteammøde. Ud fra dette udarbejdes
en handleplan og forældrene orienteres om denne på et
ekstraordinært forældremøde og holdes løbende ajour via intra.
Skolens personale kan hente hjælp i skolens RessourceCenter eller i
mere alvorlige tilfælde SSP
Der vil blive sat øget fokus på, at alle forældre er vigtige for det
enkelte barns trivsel. Der skal løftes i flok, således at de børn hvor
forældrene ikke har overskud, også favnes.
Teamet og
forældre
Klasselærer Efter konkret aftale.
8
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
52
17.01.01-P35-2-16
24-02-
FORANKRING & VÆRKTØJER
I filen ”Bilag til trivselsstrategien” kan du læse mere om vores baggrund og vores værktøjer.
Vedtaget af skolebestyrelsen d. 12. december 2017
ForældreIntra er til beskeder voksne imellem, hvorfor man skal
huske at ikke al information skal videre til eleverne.
Det er vigtigt, at alle forældre bakker op om skolens indsatser
og accepterer at lærerne og pædagogerne er uddannede
indenfor dette område.
9
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
53
17.01.01-P35-2-16
24-02-
10
Hører til journalnummer: 17.00.35-G01-1-20
Udskrevet den 09-01-2020
54
17.01.01-P35-2-16
24-02-
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI - PIXI
Denne Pixi udgave har til formål at trække de forebyggende handlinger fra
Trivselsstrategien frem. Trivselsstrategien, der bygger på skolens værdier, er gældende for
den samlede tid, som børnene bruger i både skole og BFO.
Skolen
 Klasselærerne har ansvaret for, at klassen udarbejder ”handleplaner” fra Dropmob i
starten af skoleåret
 Lærere og pædagoger tager ansvaret for gruppedannelse og pladser i
undervisningen
 Lærere og pædagoger aftaler, hvordan der arbejdes med social træning
 Ved nye elever har klasselærerne ansvaret for, at klassen finder ”modtagevenner”
 Teamet aftaler hvordan og af hvem, der afholdes trivselsmøder
 Teamet drøfter og planlægger undervisning i ”de sociale medier” ud fra
kommunens digitaliseringsstrategi
 På første forældremøde gennemgås trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor opstår
mobning” vises
 Klassens handleplan præsenteres på første forældremøde, og relevante emner
omkring klassens trivsel drøftes
 Kontaktforældrene har et punkt på forældremødets dagsorden.
 På trivselsdagen drøftes trivselsmålingen
 Forældrene orienteres efterfølgende om resultatet
 Elevrådets ønsker til børnerådsdagen skal underbygge trivselsstrategien
 Særlige arrangementer med fokus på trivslen planlægges på tværs af klasser og
årgange
Forældrene
 Forældrene er bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og adfærd i og
omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Forældrene er bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde forældre imellem
og voksne imellem i det hele taget.
 Forældrene bakker op om skolens indsatser
 Forældrene omtaler alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i skolen
 Forældrene retter henvendelse til relevante parter
 Forældrene understøtter legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper (de ældste)
 Forældrene laver trivselsfremmende aktiviteter, der inkluderer alle klassens elever, i
fritiden
55
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
10 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole_-_pixi (1)
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
56
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
11 - trivselsstrategi_maaloevhoej_skole
Måløvhøj Skole
TRIVSELSSTRATEGI
MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI
Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret navn til ”Trivselsstrategi”.
Under Kommunens børne- og ungestrategi ”Fællesskab for alle – alle i fællesskab” og med afsæt i skolens værdier: Virkelyst &
Selvstændighed, Fællesskab og Respekt, Faglighed & Læring skal trivselsstrategien være med til at:
 Styrke positive fællesskaber
 Sikre, at alle indser, at mobning ikke kan isoleres til hverken skole eller fritid – men er et fælles ansvar for alle voksne i og
omkring barnets liv
 Skabe tydelige arbejdsgange
HVAD ER MOBNING?
Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er
resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn.
Mobning er et socialt fænomen, der er opstået i fællesskabet, hvorfor alle i fællesskabet har et ansvar for
mobningen og alle skal ændre adfærd for at afslutte denne.
Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. Læring, faglighed
og trivsel går hånd i hånd. Dette arbejde foregår i både skole, BFO og i hjemmet.
57
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
FOREBYGGELSE AF MOBNING
SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG TIDSPLAN
Gennem undervisning
Der skal hvert år udarbejdes regler for, hvordan man begår sig i
fællesskaber. Udgangspunktet er handleplanerne fra Dropmob.
Handleplanerne skal sikre, at det bliver legalt at sige fra overfor
mobning og tager udgangspunkt i spørgsmålene:
 Sådan hjælper vi hinanden
 Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os
 Sådan styrker vi fællesskabet i klassen.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne
aftales en fast procedure for elevers henvendelser om bekymringer,
så eleverne ved hvem de skal gå til, hvis de oplever, at de eller
andre bliver mobbet.
Lærerne/pædagogerne tager ansvaret for gruppedannelser og
pladser i timerne, så ingen oplever at stå uden for fællesskabet.
Fra en tidlig alder, skal der være fokus på, hvordan vi taler til
hinanden og der bør arbejdes med social træning for alle elever.
Ved modtagelse af nye elever finder klassen i fællesskab et par
modtagevenner. Klasselæreren informerer klassens øvrige voksne
og forældre om den nye elev.
Der skal afholdes trivselsmøder , hvor der tales åbent og ærligt om
hinandens forskelligheder. Vi er nysgerrige og planter ikke skyld og
skam.
Der skal være fokus på opbygningen og bevarelsen af de positive
læringsmiljøer gennem afdelingsskift.
Der skal udarbejdes et simpelt sæt af ordensregler, der dikterer god
almen opførsel.
Telefonnummeret til børnetelefonen ligger på elevintra.
Elever, lærere,
pædagoger
Skolebestyrelsen
Skoleledelsen
Klasselærer
Skoleledelsen
Årligt
Kontinuerligt
58
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
I frikvarterer
Lærere eller pædagoger har fokus på samspillet mellem eleverne i
frikvartererne. Der kan i undervisningen planlægges lege for
klasserne – herunder evt. legegrupper, som ikke er frivillige for
eleverne at deltage i. Det er muligt, at lave særaftaler for børn, der
har behov for større ro og forudsigelighed i en periode.
Fælleslege kan introduceres – evt. ved brug af Legehjulet.dk
Der skal være et vedvarende fokus på de fysiske rammer, så de
understøtter fællesskabet. Dette gøres bl.a. gennem elevrådet og
ved ansøgninger i forbindelse med børnerådsdagen.
Elever, lærere,
pædagoger
Elevrådet,
kontaktlærer for
elevrådet
Klasselærer
Kontaktlærer for
elevrådet
Kontinuerligt
Årligt
Samarbejde ml. skole
og BFO/klub
Begge parter deltager på teammøder med elevfokus samt
trivselsmøder, så vi har fælles viden, forståelse og grundholdning og
får et helhedssyn.
Klubbens pædagoger bruges i forbindelse med konkrete
trivselsfremmende aktiviteter, hvor behovet er størst.
Lærere/
pædagoger
Årgangskoordinator Ugentligt 0. – 3.
klasser
4.-9. klasse
månedligt
På digitale medier
Der gælder de samme spilleregler på de sociale medier, som på
skolen. Dette bør i øvrigt også gælde i al fritid. Herudover iagttages
følgende:
 I undervisningen arbejder vi med god etik og adfærd på
diverse digitale medier
 Skole, BFO og forældre forholder sig aktivt til børnenes
adfærd på de sociale medier
Elever, lærere,
pædagoger,
forældre
Klasselærer,
forældre for hvilke
medier, deres børn
bruger
I forbindelse med
udarbejdelsen af
handleplanen én
gang årligt.
Punkt på
forældremøde
med handleplan
som
udgangspunkt
Samarbejde med
forældre
På årets første forældremøde (1. maj for kommende 0.
klassesforældre) gennemgås Trivselsstrategien og filmen ”Hvorfor
opstår mobning” vises. Relevante emner omkring klassens trivsel
drøftes.
https://www.youtube.com/watch?v=5pCNwMXR_nY
Forældrene skal informeres om den årlige handleplan, som
eleverne laver sammen med lærerne og pædagogerne og bakker
Forældre, lærere
og pædagoger
Klasselærere
Årligt
59
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
op om denne – også i fritiden.
Det gode forældresamarbejde er essentielt for at sikre en god
skoleoplevelse for både elever, forældre og lærere, og derfor skal
det igangsættes fra starten af.
Jf. skolens værdiregelsæt skal der være respekt for skolen, lærerne,
eleverne og forældrene. Hvis man ikke har respekten, forsvinder
den gode opførsel.
Alle forældre skal:
 Være bevidste om deres rolle som voksne i.f.t. sprog og
adfærd i og omkring klasserne - vi er rollemodeller
 Være bevidste om vigtigheden af det gode samarbejde
forældre imellem og voksne imellem i det hele taget.
 Omtale alle børn, forældre og lærere positivt i hjemmet og i
skolen
 Rette henvendelse til relevante parter i stedet for at løbe
med sladder.
 Understøtte legegrupper (de yngste) eller hyggegrupper
(de ældste)
Alle kontaktforældre skal:
 Have et fast punkt på dagsordenen til forældremøder og
budskabet skal være afstemt med lærerne
Alle medarbejdere skal:
 Anbefale forældre til børn med udfordringer, at disse deles
med klassen og forældre, således at alle parter ved
hvordan de bedst muligt kan hjælpe
 Anbefale og understøtte legegrupper hjemme
 Opfordre til sociale arrangementer - her gøres en ekstra
indsats for, at alle børn deltager
 Informere om relevante indsatser i klassen samt informere
om resultatet af den årlige trivselsmåling og opfølgningen.
Forældre
Lærere,
pædagoger
Kontinuerligt
60
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Særlige arrangementer
På den årlige trivselsdag for eleverne arbejdes der med
resultaterne af den årlige trivselsmåling.
Sociale arrangementer som ”Juleafslutning”, ”Første og sidste
skoledag” og ”Skolernes Motionsdag” skal tilrettelægges, så de
fremmer det sociale miljø blandt eleverne.
Der skal planlægges arrangementer, hvor børnene får mulighed for
at se hinanden i andre kontekster og lære hinanden at kende på
tværs af klasser og årgange - og hvor gode fælles oplevelser kan
dyrkes efterfølgende. Det kan f.eks. ske gennem emneuger på
tværs af klasser og årgange.
Private arrangementer, der holders for en klasses elever bør være
tro mod trivselsstrategien
Elever, lærere,
pædagoger
Elever, forældre
Klasselærer
Forældre
Årligt
Ad hoc.
61
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
HÅNDTERING AF MOBNING
SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING DELTAGERE ANSVARLIG OPFØLGNING
Tilskuer til mobning
Eleverne bruger den aftalte procedure fra handleplanen og er
trygge ved at henvende sig til lærere eller pædagoger. Herudover
skal alle turde gribe ind.
Elever, lærere,
pædagoger
Alle Efter behov
Klassen/børnegruppen
Såfremt det er nødvendigt deltager alle – eller grupper af -elever i
sociale aktiviteter planlagt af lærere eller pædagoger, der har til
formål at fremme trivslen. Det er vigtigt at huske på, at det er
kulturen i klassen der skal ændres. Der kan f.eks. arbejdes med
 Trivselsmøder, hvor vi lytter, spejler det vi ser og hjælper
eleverne til at forstå situationen fra alle vinkler og giver
eleverne nye handlemuligheder
 Skærpelse af fælles regler og forventninger til sprog og
adfærd
Elever, lærere,
pædagoger
Lærere,
pædagoger,
forældre
Efter behov
De involverede børn
Mobningen skyldes klassens sociale miljø, hvorfor hele klassen
samarbejder omkring en anden klassekultur. Det er onde mønstre
ikke onde børn.
De berørte børn sikres samtale med en medarbejder, som de har
en god relation til.
Elever, forældre,
lærere,
pædagoger
Teamet og
klassens forældre
Klasselærer
Efter behov
Forældre og Team
Personalet sætter læringsmiljøet på dagsordenen og laver v.h.a.
BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer) en analyse af
læringsmiljøet på et årgangsteammøde. Ud fra dette udarbejdes
en handleplan og forældrene orienteres om denne på et
ekstraordinært forældremøde og holdes løbende ajour via intra.
Skolens personale kan hente hjælp i skolens RessourceCenter eller i
mere alvorlige tilfælde SSP
Der vil blive sat øget fokus på, at alle forældre er vigtige for det
enkelte barns trivsel. Der skal løftes i flok, således at de børn hvor
forældrene ikke har overskud, også favnes.
Teamet og
forældre
Klasselærer Efter konkret aftale.
62
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
FORANKRING & VÆRKTØJER
I filen ”Bilag til trivselsstrategien” kan du læse mere om vores baggrund og vores værktøjer.
Vedtaget af skolebestyrelsen d. 12. december 2017
ForældreIntra er til beskeder voksne imellem, hvorfor man skal
huske at ikke al information skal videre til eleverne.
Det er vigtigt, at alle forældre bakker op om skolens indsatser
og accepterer at lærerne og pædagogerne er uddannede
indenfor dette område.
63
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
64
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 24-02-2020
Side 1
Referat
Skoleforum den 5. november 2019 kl. 18.00 – 21.00 på Ballerup Rådhus
mødecenter A lokale nr. 3.
1. Velkommen og præsentation af Skoleforum ved borgmester Jesper
Würtzen
En præsentationsrunde – og særligt velkommen til de nye medlemmer af Skoleforum
2. Orientering om Budget 2020 ved borgmester Jesper Würtzen
Et budget med større råderum end tidligere – et budget med flere investeringer på
småbørnsområdet, bygning af en ny daginstitution, flere midler til anbringelsesområdet,
et nyt byområde og flere investeringer i grøn omstilling.
På skoleområdet er der en ny budgetmodel for specialundervisningsområdet; midler
til bfo´ernes og klubbernes øgede åbningstid; midler til indeklima; midler til oprettelse
af klub Rugvænget; energiforbedrende adfærd på skolerne; en praktisk projektopgave;
analyse af bedre vikardækning; indsats for Baltorpskolen; pulje til
etablering af skolehaver; ansøgning om fri-institution gentages og undersøgelse af
mulighed for 10.klasses tilbud til elever fra det specialiserede område.
(PP er vedhæftet)
3. Orientering om sammenhængende borgerforløb ved direktør Anne Vang
En orientering om de unge, der er i risikogruppen for at være på kanten af samfundet.
Her har vi i Ballerup Kommune en model, der sikrer alle udsatte unge en plan
og et sammenhængende forløb. Formålet er at sikre, at alle unge bliver livsduelige
og kompetente i deres eget liv.
(PP er vedhæftet)
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR
Dato: 5. november 2019
Tlf. dir.: 2270 6044
E-mail: nje@balk.dk
Kontakt: Jan Jensen
Skoleforum
Sagsid: 17.01.01-P35-2-16
1
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
1 - Referat fra Skoleforums møde den 5. november 2019
65
24-02-2020
12 - Referat fra møde den 5. november 2019 i Skoleforum
Side 2
4. Videndeling om skolebestyrelsens principper for skoledrift
- gruppedrøftelser
Punktet ændret til at fokusere punkter og drøftelser til det kommende møde.
Formålet er at dele viden om – og inspirere hinanden på skolerne fx ift.
Principper for
- vikardækning
- mobiltelefoner
- elevplaner
- skole-hjemsamarbejde
- badning
5. Punkter til næste møder
- Vikardækning (fakta og modeller)
- Specialtilbud
- Visitation – hvordan foregår det? Hvordan følger vi op på kvaliteten i specialiserede
tilbud
- Strategi for ordblindhed
- Elevplaner
- Mobiltelefoner – digital dannelse
- Fælleskonferencer
6. Mødeplan
Skoleforum
 27. februar 2020
 12. maj 2020
Fællesmøde med forældrebestyrelser (dagtilbud, skoler og klubber)
samt BSU og KFU
 14. januar 2020
Ønske at der med en dagsorden også sendes referatet fra det sidste møde
Med referatet fra dette møde ønskes Indeklima rapporten for skolerne vedlagt
7. Eventuelt
 Skole og Samfund holder konference – en opfordring fra Thomas
(BA) til at deltage
 Fælleskonferencen savnes – er det muligt at genoptage den?
2
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
66
24-02-2020
Side 3
En runde: Skolebestyrelserne fortæller om de seneste drøftelser:
SKL: Ny bestyrelse, renoverede toiletter, SB savner elevplaner,
HE: principper for sorg og fravær
BA: kampvalg til pladserne i SB - to nye indskolingsledere ansat, de første princip
per er vedtaget; udskolingslinjer; badning
OI: godt samarbejde mellem ledelse og lærere; tilgang af elever; savner udeareal,
ansat den første pædagog
SKV: SSP, gode drøftelser
MÅ: Suppleringsvalg, udskolingslinjer fase 2, forbereder BSUs besøg
3
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
67
24-02-2020
Budget 2020
Skoleforum den 5. november 2019
www.ballerup.dk
4
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
2 - Budget 2020
68
24-02-2020
2
Ny specialundervisningsmodel og budgetløft
Børneog
Skoleudvalget har vedtaget en ny budgetmodel for
specialundervisningsområdet, der skal give folkeskolerne økonomisk
mulighed for at løse mere i almenområdet, så flere børn opnår
deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
I lighed med de senere år er der også i 2019 set en stigning i antallet af
børn, der har brug for hjælp og støtte.
På den baggrund er parterne enige om at afsætte yderligere 6,5 mio. kr.
årligt til det samlede specialundervisningsområde.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
5
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
69
24-02-2020
3
Kortere skoledag som følge af ændringer i folkeskoleloven
I foråret 2019 vedtog Folketinget justeringer af folkeskolelovgivningen, der
gjorde det muligt at afkorte skoledagens længde. Den mulighed har
samtlige skoler i Ballerup Kommune valgt at benytte sig af. Når børnene er
kortere tid i skole, skal de være længere tid i BFO’en og klubben.
Derfor afsættes årligt 2,7 mio. kr. fra 2020 til at holde BFO’erne åbne 2,25
timer mere om ugen.
Der afsættes årligt 1,9 mio. kr. fra 2020 og frem til at holde klubberne
åbne.
Skolerne forpligtes til at inddrage klubberne i deres planlægning, så
børnene i videst mulige omfang får tidligt fri på de samme dage, og
klubberne ikke behøver at holde ekstra åbent alle ugens dage.
Børneog
Skoleudvalget og Kulturog
Fritidsudvalget udmønter midlerne.
6
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
70
24-02-2020
4
Indeklimaindsats fortsætter og
faglokaler i folkeskolen
Indeklima:
I de sidste års budgetaftaler er der løbende afsat midler til forbedringer af indeklima i
såvel skoler som daginstitutioner. Denne indsats fortsætter i 2020 og i de kommende
år.
Til indeklimaindsatsen på skolerne fremrykkes 3 mio. kr. fra 2021 til 2020, og til
indeklimaindsatsen på daginstitutioner fremrykkes 2 mio. kr. fra 2021 til 2020.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
Faglokaler:
Med budget 2019 blev der vedtaget en opgradering af de mest trængende faglokaler
på kommunens skoler. Denne indsats fortsætter i 2020 og i de kommende år.
Til opgradering af faglokaler på skolerne fremrykkes 1,5 mio. kr. fra 2021 til 2020.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
7
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
71
24-02-2020
Vedligehold af kommunens bygninger
Med henblik på at forbedre tilstanden af kommunens bygninger
fremrykkes 2 mio. kr. fra budget 2021 til budget 2020. Der er
afsat samlet 34 mio. kr. i 2020 til vedligehold og renovering af
kommunens bygninger.
Økonomiudvalget udmønter midlerne.
5
8
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
72
24-02-2020
6
Klub Rugvænget og
Kulturpulje for dagtilbud, skole, BFO og klub
Klub Rugvænget:
Klub Syd dækker både distrikt Hedegården og distrikt Baltorp. De fysiske rammer for
at drive klub i forbindelse med Baltorpskolen, afdeling Rugvænget skal forbedres.
Der afsættes 1 mio. kr. i 2020 og 2 mio. kr. i 2021 i anlægsmidler til formålet.
Kulturog
Fritidsudvalget udmønter midlerne.
Kulturpulje:
Det er vigtigt, at børn og unge introduceres til kulturtilbud.
Derfor afsættes der årligt 200.000 kr. til en kulturpulje for dagtilbud, skole, BFO og
klub. Brugen af kulturpuljen skal ses i sammenhæng med brugen af Kulturtjenesten.
Kulturog
Fritidsudvalget udmønter midlerne.
9
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
73
24-02-2020
7
Forsøg med energiforbedrende adfærd på skolerne
I Ballerup Kommune er driftsbudgetterne til el, vand og varme på
kommunens skoler samlet i kommunens Center for Ejendomme. Dette
sikrer overblik og muliggør en prioritering af kommunens
vedligeholdelsesmidler på netop de skoler, hvor energiforbruget tilsiger det.
Parterne ønsker at bevare denne model og supplere den med et større
lokalt ejerskab på den enkelte skole til at nedbringe energiforbruget. For at
sikre det lokale engagement og råderum beslutter den enkelte skole selv,
hvorledes man ønsker at arbejde med initiativet.
Til formålet afsættes 200.000 kr. i 2020 og 200.000 kr. i 2021.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
10
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
74
24-02-2020
8
En praktisk projektopgave i folkeskolen
I Holbæk Kommune har man indført en praktisk version af den
obligatoriske projektopgave i udskolingen, hvor eleverne udarbejder en
problemformulering inden for et håndværksfag. Den praktiske
projektopgave foregår i et samarbejde med erhvervsuddannelserne, hvor
eleverne også modtager undervisning i forbindelse med opgaven.
Ballerup Kommune har en ambition om, at 25 pct. af alle unge får en
erhvervsuddannelse i 2030. Derfor ønsker parterne, at Ballerup Kommune
tager initiativ til en dialog mellem ungdomsuddannelserne, distriktsskolerne
og administrationen om, hvordan man kan arbejde med noget lignende.
Eventuelt som et pilotforsøg i et distrikt.
Børneog
Skoleudvalget forelægges et forslag i 2020, hvorefter der er
afsat 200.000 kr. i 2021, 500.000 kr. i 2022 og 300.000 kr. i 2023 til
formålet.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
11
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
75
24-02-2020
9
Modeller for bedre vikardækning af planlagt lærerfravær
Ballerup Kommune ønsker at nedbringe behovet for og anvendelsen af
vikarer i folkeskolen.
Parterne
ønsker derfor at igangsætte en analyse af mulige modeller,
herunder både i forhold til organisering og planlægning af skoledagen samt
kvalificering af den undervisning der foregår, når det er nødvendigt at
anvende vikarer.
Administrationen forelægger analysen for Børneog
Skoleudvalget inden
sommerferien 2020.
12
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
76
24-02-2020
10
Indsats for Baltorpskolen
Baltorpskolen har løbende fokus på at give eleverne de bedst mulige
læringsbetingelser. Samtidig skal medarbejderne sikres et godt
arbejdsmiljø for at kunne løfte opgaverne.
For yderligere at understøtte arbejdet ønsker parterne, at administrationen
og Baltorpskolens ledelse i samarbejde med skolens MEDudvalg
og
arbejdsmiljøgruppe afsøger mulighederne for yderligere initiativer og
aktiviteter, som styrker arbejdsog
læringsmiljøet på skolen, fx i form af
kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Administrationen varetager opgaven.
13
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
77
24-02-2020
11
Pulje til etablering af skolehaver og institutionshaver og
ansøgning om friinstitution
gentages
Skole- og institutionshaver:
Til etablering af skoleog
institutionshaver afsættes 100.000 kr. i hvert af årene
2020 til 2022.
Børneog
Skoleudvalget udmønter midlerne.
Fri-institution gentages:
Parterne er enige om at gøre et nyt forsøg i forhold til lokale friinstitutioner.
Institutionerne kan søge enkeltvis, men der gives også mulighed for, at institutioner
kan søge sammen. Eksempelvis en klub og en skole, et dagtilbudsdistrikt og en BFO
og lignende.
I april 2017 vedtog Økonomiudvalget et sæt principper for at ansøge om friinstitutionsstatus.
Administrationen vil gennemgå oplægget fra april 2017 og forelægge
Økonomiudvalget et forslag til et opdateret ansøgningsdesign, der er enkelt og
ubureaukratisk.
14
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
78
24-02-2020
12
Forældrebetaling i BFO
Forældrebetalingen i BFO hæves ud over den almindelige prisog
lønfremskrivning
med 50 kr. månedligt fra den 1. maj 2020.
Børneog
Skoleudvalget udmønter opgaven.
15
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
79
24-02-2020
Ændret PL-regulering
Ballerup Kommune har et driftsbudget på 3,6 mia. kr. Driftsbudgettet PLfremskrives
årligt på baggrund af KLprognoser
med mellem 6090
mio.
kr. I budget 2020 PLfremskrives
med 15 mio. kr. mindre end KLprognosen
tilsiger.
Ø En budgetbesparelse på 15 mio. kr. ved hjælp af en nedsættelse
af den årlige PLfremskrivning
vil ramme bredt i organisationen,
men give et klart måltal.
Ø Ballerup Kommunes institutioner er rammestyret, hvilket
betyder, at de selv styrer, hvordan en PLbesparelse
skal ramme
på de enkelte områder.
Ø Baggrunden for besparelsen er et højt niveau af bl.a. varekøb i
Ballerup Kommune, som skyldes generelt høje driftsbudgetter og
højt serviceniveau i kommunen (indeks 109).
13
16
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
80
24-02-2020
14
Besparelser vedr. den specialiserede undervisning
Der iværksættes to besparelsesforslag i forhold til Kasperskolen:
1. Der arbejdes hen imod styrkede gruppeordninger, så der kan opnås et
endnu højere fagligt miljø. Dette gøres bl.a. ved over tid at have lidt færre
elever fra Ballerup Kommune på Kasperskolen og lidt flere i
gruppeordningerne.
2. Det undersøges om der kan indgås aftaler med fx FGU/NEXT m.fl. om
særligt målrettede 10. klassestilbud for eleverne fra bl.a. Kasperskolen og
OI.
3. Samlet provenu i 2020 er på 1,5 mio. kr.
17
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
81
24-02-2020
Sammenhængende borgerforløb
November 2019
www.ballerup.dk
18
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
3 - Sammenhængende borgerforløb
82
24-02-2020
Vision 2029
2
19
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
83
24-02-2020
Lovgivning
3
20
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
84
24-02-2020
Børne- og Ungestrategi
4
”Fællesskab for alle – Alle i fællesskab”
Der ligger et væsentligt samfundsperspektiv og værdi i, at alle
børn og unge deltager i læringsfællesskaber i dagtilbud, skole og klub
og i deres nærmiljø.
Det fælles børne- og ungesyn har som
grundlæggende værdi, at børn og unge
oplever sig som betydningsfulde
deltagere i velfungerende inkluderende
fællesskaber (familien, fritidslivet,
dagtilbud, skole og klub).
”Det er ikke en egenskab ved det
enkelte barn, der afgør, om det kan
inkluderes – det er en egenskab ved
fællesskabet”
21
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
85
24-02-2020
Vejen til uddannelse og job
5
22
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
86
24-02-2020
6
23
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
87
24-02-2020
Sammenhængende borgerforløb – En Plan
7
Målet er, at levere sammenhængende og helhedsorienterede løsninger
på tværs af alle involverede fagområder
En Plan – Koordineret via et tværfagligt team
24
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
88
24-02-2020
Principperne i sammenhængende borgerforløb
– Der er en koordinerende og ansvarlig tovholder fra start til slut
– Borgerne tilbydes En Plan, en helhedsorienteret og koordineret indsats, ved at
alle relevante fagpersoner indgår i det tværfaglige team
– ”Borgerne møde i øjenhøjde” - dvs. udgangspunktet tages i borgerens
livssituation og de særlige omstændigheder den enkelte borger har, herunder
også borgerens familie og netværk.
– Borgeren er medprocent af løsningerne. Der træffes ingen beslutninger uden at
borgeren selv er tilstede.
– Borgeren skal have den rigtige indsats på det rigtige tidpunkt. De tværfaglige
teams har derfor en høj grad af beslutningskompetence.
8
25
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
89
24-02-2020rgeren selv er tilstede.
– Borgeren skal have den rigtige indsats på det rigtige tidpunkt. De tværfaglige
teams har derfor en høj grad af beslutningskompetence.
8
25
Hører til journalnummer: 17.01.01-P35-2-16
Udskrevet den 11-11-2019
89
24-02-2020